Annonce
Del på Facebook   Print siden

Danskere fjerner plast fra verdenshavene

Mariagerfjord og omegn
Fredag 8. november 2019 kl. 08:57

Danskere fjerner plast fra verdenshavene
Flydespærring i Indien - af DESMI EnviRO-CLEAN.


Af Klaus Hansen

50 stærke danske virksomheder og organisationer er gået sammen om at gøre noget ved de store problemer med plast i verdenshavene. Den samlede indsats skal sætte et tydeligt dansk aftryk på et globalt problem.

Torsdag d. 5. december slår parterne dørene op til et stort arrangement i Industriens Hus, hvor minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S), kommer med et indlæg.

Det danske partnerskab – Ocean Plastic Forum – så for et år siden dagens lys, med formålet om at bidrage til bortskaffe den plast, der allerede er endt i havet og i floderne. Bag Ocean Plastic Forum står nu 50 virksomheder, vidensinstitutioner, brancheorganisationer og NGO’er bl.a. Maskinmestrenes Forening, Plastindustrien, Danske Rederier, Danske Maritime, DAKOFA og Plastic Change.

Den 5. december 2019 inviterer Ocean Plastic Forum til sin ét års konference med bl.a. mulighed for speed-dating i tidsrummet 13.00-17.00 i Industriens Hus.

Formålet er at synliggøre markeds- og samarbejdsmulighederne indenfor havplastmarkedet samt at gøre kontakter tilgængelige mellem potentielle kunder, leverandører og samarbejdspartnere inden for denne voksende industri.

Fra Udenrigsministeriet er der også opbakning til det danske initiativ. Derfor er Rasmus Prehn (S), minister for udviklingssamarbejde, blandt programmets bidragsydere - direkte fra en indonesisk plastaffalds installation i Jakarta:

”Plast i havene er et stigende problem for miljø og mennesker. Eksempelvis viste en undersøgelse i Indonesien synligt plast i 25 procent af fiskene på et stort fødevaremarked. Den udvikling skal vendes. Danske virksomheder er langt fremme med teknologi, der kan bidrage til at løse den miljømæssige udfordring. Det er glædeligt – og det er ekstra glædeligt, at de danske løsninger samtidig har et væsentligt eksportpotentiale.”

Danske virksomheder og løsninger kan gøre en forskel

På arrangementet vil Ocean Plastic Forum bl.a. præsentere en ny markedsanalyse omhandlende forretningsmulighederne på havplastmarkedet. Desuden vil der være mulighed for speeddating-møder med en række af de etablerede aktører indenfor branchen – f.eks. Maersk Supply der opsamler havplast i oceanerne, Plastix der omdanner fiskenet til nye råvarer – eksempelvis designerstole, Ragn-Sells der renser og sorterer den fundne plastik, samt Salling Group som genbruger eller genanvender plast.

Ministeren bliver suppleret af Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i brancheforeningen Plastindustrien:

”Danske plastvirksomheder har allerede høstet vigtig erfaring med at genanvende plast fra havet og dernæst bruge materialet til at fremstille eksempelvis sæbebeholdere. Næste skridt er at få endnu flere virksomheder med på vognen og ikke mindst sørge for, at vores gode løsninger i højere grad bliver eksporteret til de dele af verden, hvor der er store udfordringer med plast i havet. Derfor er speeddating-arrangementet utroligt vigtigt, da der er behov for at skabe stærkere relationer og nye partnerskaber for at kunne indfri det fulde potentiale.”

Også de maritime virksomheder ser muligheder, siger Jenny N. Braat, adm. direktør hos Danske Maritime.

”Virksomhederne i den maritime industri ser et presserende behov for at få verdenshavene befriet for den forurening, vi mennesker er årsag til. Det vedrører også verdenshavenes tilstand, hvor den tværgående indsats gennem Ocean Plastic Forum spiller en vigtig rolle, samt floderne hvor blandt andet medlemsvirksomheden DESMI arbejder med at bremse forureningen på en effektiv facon, før den når frem til havene.”

Arrangementet næste skridt på vejen

Ocean Plastic Forum blev oprettet ved et kickoff arrangement den 4. december sidste år hos Danske Rederier, og det var Maskinmestrenes Forening, som tog initiativ til at samle de mange partnere i et dansk konsortium.

Lars Hansen, formand i Ocean Plastic Forum og formand i Maskinmestrenes Forening, fortæller:

”Vi har et ønske i Ocean Plastic Forum om at forbedre miljøet i verdenshavene og langs kysterne ved at indvinde plasten. Målet er også at anvende den indsamlede plast så højt som muligt i værdikæden til nye produkter, alternativt gennem teknologier, der omdanner plasten til olie igen. Speeddating arrangementet er næste skridt på vejen. Medlemmer hos Maskinmestrenes Forening er ansatte i virksomheder, der dækker hele værdikæden, og som kan løse de udfordringer, der indgår i FN´s 17 verdensmål.”
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev