Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mindeord

Mariager og omegn
Torsdag 12. september 2019 kl. 06:30

Mindeord
Arkivbillede


En stor skolemand, en stor Friskolemand er ikke blandt os længere. Fredag den 23. august sov Johannes Bruun Hansen ind på Hobro sygehus...
.
Af Niels Jørgen Sloth - Tidligere skoleder ved Vindblæs Friskole

Mange husker Johannes Bruun Hansen – i daglig tale blot kaldet Bruun – for hans mangeårige virke som skoleleder for Vindblæs Friskole.

I 1966 flyttede Bruun med sin hustru Else Marie til Norup for som skolelederpar at være med til at grundlægge en ny friskole, der skulle være en erstatning for Vindblæs Skole, der lå ved Vindblæs Kirke.

Det var en hård opstart, men med utrættelig vilje lykkedes det efter et par år at få rigtig gang i Vindblæs Friskole. Bruun var skoleleder for skolen frem til 1997, hvor han gik på pension. Friskolen byggede og bygger stadig på de Grundtvig/Koldske skoletanker, hvor blandt andet fortællingen er et vigtigt element, og her var Bruun på hjemmebane.

Det levende ord fyldte meget i Bruuns undervisning, og det er helt sikkert, at alle, der var børn på Vindblæs Friskole i tiden med Bruun som skoleleder, husker hans fortælling om de forskellige store historiske begivenheder op gennem tiden – lige fra stenalderen, vikingetiden, Odin og Thor, slaget ved laden i Finnerup, Dybbøl, første verdenskrig med ”Intet nyt fra Vestfronten” og mange andre store begivenheder.

Bruun tilbragte også megen tid i sløjdlokalet sammen med børnene, hvor der blev produceret mange ting i træ og metal. Interessen for arbejdet med træ har hængt ved helt til det sidste. Drejebænken blev flittigt benyttet – både hjemme i kælderen i huset på Granlyvej og i Husflid i Visborg.

Man kunne altid finde Bruun! Hvis han ikke kunne høres eller ses, så kunne man bare gå efter duften. Piben var Bruuns tro følgesvend.
Det var ikke kun på Friskolen, Bruun gjorde sig gældende. Han var i mange år primus motor i Himmerlandske Friskoler – et samarbejde mellem friskolerne i Himmerland.

Bruun betød også meget for livet i Norup by. I mange år var han formand for bestyrelsen i den lokale Brugsforening, og flere år var han instruktør ved den lokale dilettantforestilling.

Én ting er sikkert: Bruun og Else Marie har en meget stor andel i, at der er en Friskole i Norup i dag. Tak for det.
© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Hvem kan? Assens by kan!
Hvem kan? Assens by kan!
Mariager og omegn
Skal denne være din: Skøn 4-værelses lejlighed med udsigt til Mariager Fjord til leje
Skal denne være din: Skøn 4-værelses lejlighed med udsigt til Mariager Fjord til leje
Mariager og omegn
Musik fra solkongen hof
Musik fra solkongen hof
Mariager og omegn
Rytmus giver gratis koncert i den gamle biograf i Mariager lørdag
Rytmus giver gratis koncert i den gamle biograf i Mariager lørdag
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev