Annonce
Del på Facebook   Print siden

Første spadestik til fjernkøling på Nyt Aalborg Universitetshospital

Aalborg
Tirsdag 13. august 2019 kl. 15:00

Første spadestik til fjernkøling på Nyt Aalborg Universitetshospital
Regionsrådsformand Ulla Astman på "talerstolen"


For knap et år siden indgik Region Nordjylland og Aalborg Forsyning en aftale om levering af fjernkøling til Nyt Aalborg Universitetshospital. I dag d. 13. august tog Region Nordjylland og Aalborg Forsyning første spadestik til anlægget.
.
Af Helle Schiønning

Søvand vil køle hospital
Anlægget skal producere køling til det 170.000 kvm store universitetshospital i Aalborg Øst med vand fra Aalborg Portlands kridtsø, hvilket er både klimavenligt og miljørigtigt.

Fjernkøling følger de samme principper som fjernvarme, men i stedet for at pumpe varme i rørene pumpes der koldt vand i rørsystemet. Fra den over 30 meter dybe sø vil vand på 4-14 grader blive pumpet op og via en 3,6 km lang ledning sendt til en kølecentral nord for det nye universitetshospital, hvor det blandt andet skal levere køling til patientstuer, personale- og kliniske faciliteter samt medicinsk udstyr.

Køling af hospitalet med det kolde søvand er CO² besparende, da det kræver et meget lille strømforbrug i forhold til andre former for køling. Det vil således kun være pumpeeffekten, der kommer til at belaste anlæggets CO² regnskab, hvilket ligger godt i tråd med, at Region Nordjylland er klimaregion og arbejder med CO² reduktion.

- Region Nordjylland har været klimaregion i en årrække, så et projekt som fjernkøling ligger i en naturlig forlængelse af de initiativer, vi allerede har sat i gang. Vi er derfor glade for, at vi kan bruge lokale ressourcer til fjernkøling, og at vi har et godt samarbejde både med Aalborg Forsyning, Aalborg Kommune og Aalborg Portland.

Ved at bruge fjernkøling er vi med til at passe på miljøet, og vi kan bidrage til at opnå Danmarks klimamål. Og så husker vi nok alle både denne og sidste års varme sommer. Det har lært os, at det er vigtigt, at vi kan køle vores hospitaler, så patienter har det godt på stuerne, og personale har et ordentligt arbejdsmiljø, siger Ulla Astman, regionsrådsformand.

Region Nordjylland bidrager allerede til opnåelse af klimamålene ved blandt andet nedbringelse af energiforbrug, grøn transport, mindre affaldsproduktion, øget genanvendelse og mindre ressourceforbrug.
Derudover har regionsrådet i 2019 afsat ressourcer til en klimahandlingsplan, hvori et af virkemidlerne er udarbejdelse af lokale klimahandlingsplaner på de enkelte virksomheder og enheder i regionen i løbet af efteråret 2019.

Grøn region og kommune
Fjernkøleanlægget vil blive det mest effektive og bæredygtige fjernkølingssystem i Danmark.

- Ligesom Region Nordjylland arbejder vi hos Aalborg Kommune målrettet med bæredygtighed, bl.a. med FNs Verdensmål. Aalborg Kommune er allerede i førersædet internationalt, når det handler om at tænke klimavenligt og bæredygtigt, så at det netop er i Aalborg, et sådant samarbejde bliver en realitet, er kun naturligt, fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

Fjernkøling kan bruges til at levere kulde og nedkøling til eksempelvis aircondition, maskiner og servere og erstatter dermed normale eldrevne køleanlæg. Fjernkølingen fra Aalborg Forsyning vil oftest være over fem gange så effektiv som traditionelle anlæg, og vil dermed give kunderne en både billig, simpel og CO2 - besparende løsning med samme forsyningssikkerhed, som de kender fra fjernvarme i dag.

- Anlægget er det eneste hidtil eneste af sin art i Danmark, og det er Aalborg Forsyning, som er bygherre på såvel pumpestation, distributionsnet som kølecentral, og som skal stå for driften af anlægget i mindst tyve år frem.

Universitetshospitalet vil således være den første modtager af køling, men det vil være muligt at udvide systemet, så der i fremtiden kan tilsluttes flere kunder til anlægget, så andre erhverv og institutioner i Aalborg Øst fremadrettet også kan få glæde af denne attraktive og bæredygtige teknologi, siger Lasse P.N. Olsen, bestyrelsesformand i Aalborg Forsynings energidivision.

Byggeperioden vil strække sig fra 2019-2021, og anlægget forventes sat i drift medio 2021.

Fakta
- Pumpeanlæg ved kridtsøen og 3,6 km transmissionsledning til Aalborg Universitetshospital

- Anlæggelse af en kølecentral nord for universitetshospitalets Serviceby samt et 3,3 km langt distributionsnet på hospitalsområdet i Aalborg Øst

- Den samlede anlægssum for fjernkølesystemet bliver cirka 125 mio. kr.


.

.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev