Annonce
Del på Facebook   Print siden

Små børn i Mariagerfjord Kommune tager på hjerneekspedition

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 17. april 2019 kl. 18:00

Små børn i Mariagerfjord Kommune tager på hjerneekspedition
Foto: Hjerneekspeditionen 2019


Kommunens mindste børn og deres pædagoger kan nu blive klogere på, hvordan vores hjerner arbejder og hvad vores hjerner består af
.
Af Helle Schiønning

Takket være et nyt børnehaveprogram fra Forskningens Døgn kan børnehaver i Mariagerfjord Kommune gå på det lokale bibliotek og låne en formidlingskuffert med smagsprøver på naturvidenskab i børnehøjde.

Hvordan vi kan se, hvad andre føler? Hvad sker der, når vi bliver bange? Hvad er hjernen bygget af? Det er nogle af de spørgsmål, børnehavebørn og deres pædagoger i Mariagerfjord Kommune nu kan søge svar på sammen.

To formidlingskufferter med titlen ”Hjerneekspeditionen” står klar til udlån på Mariagerfjord Bibliotekerne med sjove science-aktiviteter for børn i daginstitutionerne i alderen 3-6 år. Sammen med Milo og den lille hjælper, dronen Duno, kan børn via en fortællebog tage på ekspedition til menneskets hjerne og undersøge hvad hjernen er, hvordan hjernen arbejder, og hvordan den bruger sanserne til at opfatte og tolke verden.

Formidlingskufferten er en del af børnehaveprogrammet under den landsdækkende videnskabsfestival Forskningens Døgn. Formålet med programmet er at give børnene en smagsprøve på naturvidenskabelig forskning ved at inspirere dem til at undersøge og udforske på en kreativ måde med lege, spil, sang, historier og små eksperimenter.

Natur, udeliv og science
Kuffertens indhold tager udgangspunkt i børnenes egen hverdag og kan samtidig være en hjælp til pædagogerne til, hvordan der kan arbejdes med og tales om dette tema i daginstitutionerne.

- Uanset om de mindste ser en bænkebider eller opdager at vandet er frosset i spanden, så er de første naturoplevelser i barndommen også vejen til den første erfaring med naturvidenskabelig tænke- og analysemåde. Og når børn undrer sig, skal de voksne øve sig i at lytte, anerkende og være klar til at gribe spørgsmålene, siger lektor på Københavns Professionshøjskole Thorleif Frøkjær, som forsker i børns legende tilgang til sciencefænomener.

Daginstitutioner kan låne formidlingskufferten gratis i mindst 30 dage på de biblioteker, der er tilmeldt programmet. 125 biblioteker landet over har tilmeldt sig, og kufferten kan lånes de fleste steder allerede nu eller senest fra d. 24. april. Tilbuddet er der lige så længe, kufferterne kan holde.

Børnehaveprogrammet er udviklet i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Centralbibliotekernes Børne- og Ungetovholdernetværk og Forskningens Døgn under Uddannelses- og Forskningsministeriet.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev