Annonce
Del på Facebook   Print siden

Tre folketingskandidater bryder partigrænser og går sammen om nordjysk klimagaranti

Mariagerfjord og omegn
Søndag 14. april 2019 kl. 13:00

Tre folketingskandidater bryder partigrænser og går sammen om nordjysk klimagaranti
De tre kandidater indgår et samarbejde om at sikre en milliard til klimatiltag


Marie Bjerre (V), Casper Hedegaard (B) og Søren Valgreen Knudsen (S) indgår et samarbejde om at sikre en milliard til klimatiltag til Nordjylland efter det kommende folketingsvalg
.
Af Helle Schiønning

Foreningen af de tre kandidater på tværs af de politiske blokke betyder, at uanset hvilken farve regeringen vil have efter den 17. juni, vil de arbejde på at hente en milliard kroner til Nordjylland. Klimapenge skal bruges til at gøre Nordjylland til Europas grønne vækstmotor hovedsagelig gennem forskning, samspil med erhvervslivet og lokale tiltag.

En ny politisk generation i Nordjylland, der sætter samarbejdet først

I valgkamp er det normalt, at politiske modstandere distancerer sig fra hinanden. I dette tilfælde sparker de tre folketingsaspiranter 'plejer' til hjørne, og sætter samarbejdet forrest, når det handler om klima.

Klimadagsordenen er en af det vigtigste dagsordener til dette valg. De måske kommende folketingsmedlemmer vil vise nordjyderne, at det er vigtigere med reel handling og samarbejde end at forsøge at få vælgere ved at udstille uenigheder.

"Vi har et ønske om at vise nordjyderne, at vi er en ny politisk generation, der er villige til at smide våbnene og arbejde sammen om de store dagsordener - også selvom der er valgkamp. Klimaet er en verdensomspændende problemstilling, og Nordjylland er et oplagt sted at investere. Her er både vind, bølger, et veletableret grønt erhvervsliv samt et godt universitet. Nu skal vi bare have pengene herop", siger Casper Hedegaard (B)

"Selvom der er mange ting, som vi ikke er enige i politisk, så er vi helt enige i, at vi skal have gjort noget ved klimaudfordringen. Samtidigt er vi optaget af, at Nordjylland fortsætter sin fremgang som vækstregion. Her mener vi, at det skal være den grønne omstilling der skal være lokomotivet", siger Søren Valgreen Knudsen (S)

"Ved at gå sammen på tværs af partiskel er der en reel chance for, at vores ambition bliver til noget. Uanset, hvem der får regeringsmagten, vil vi nemlig holde hinanden op på vores klimagaranti", siger Marie Bjerre (V)

Nordjylland skal være Europas klimaregion

Samarbejdet mellem de tre kandidater handler om at gøre Nordjylland til grønt udviklingscenter. Det skal ske ved at hente én milliard kroner til Nordjylland. Penge der skal bruges over en femårig periode til forskning og midler til at få klimaforskningen ud at arbejde i virksomhederne. Derudover skal der også etableres en pulje til lokale klima- og naturfremmende tiltag. Hvert af de tre kandidaters partier har alle afsat penge til at forske og udvikle inden for klima. Det er en del af midlerne fra klimaplanerne, der skal øremærkes til Nordjylland.

"Hvis vi for alvor skal gøre en forskel i verden, så skal vi Danmark være dét land, der udvikler de nyeste grønne teknologier, som vi kan eksportere til store klimaudledende nationer som fx Kina og USA. Der er et stort potentiale for at gøre Nordjylland i en afgørende spiller i den sammenhæng", siger Casper Hedegaard (B)

"I Nordjylland har vi alle de rigtige forudsætninger for at gå forrest på klimafronten. Vi har Aalborg Universitet, som allerede er førende på det tekniske områder. Vi har fjord, hav og vind til vedvarende energi, og vi har landbrug og et erhvervsliv, hvor vi oplever stor opbakning til klimainvesteringer", siger Marie Bjerre (V)

"Vi har alt det, der skal til i Nordjylland. Et af verdens bedste tekniske universiteter, der markerer sig inden for miljø- og klimaområdet. Et ambitiøst erhvervsliv, der gerne vil den grønne omstilling og skabe nye grønne løsninger. Og så har vi mentaliteten. Vi kan klare tingene, vi kan arbejde sammen og vi kan få det til at ske" Siger Søren Valgreen Knudsen (S)

Baggrund

Casper Hedegaard (30) er folketingskandidat for Radikale Venstre i Aalborg Nordkredsen, og blev valgt til byrådet i Mariagerfjord Kommune i 2017. Han er uddannet cand.merc fra CBS. Søren Valgreen Knudsen (34) er opstillet i Aalborg Vestkredsen for Socialdemokratiet.

Han er uddannet læge fra Aalborg Universitet og er i gang med en PhD. Marie Bjerre (32) er opstillet i Himmerlandskredsen og er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Hun er for tiden på barsel fra sit job som advokat.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev