Annonce
Del på Facebook   Print siden

Den Kongelige Sommerballet gæster Rebild Bakker

Rebild og omegn
Lørdag 16. marts 2019 kl. 16:00

Den Kongelige Sommerballet gæster Rebild Bakker
Fra Den Kongelige Ballets seneste besøg i 2012 - foto Anne Mette Welling


Den Kongelige Ballets sommerturné kommer – som det eneste sted i Nordjylland – til Rebild Bakker...
.
Af Klaus Hansen

Det sker den 12. juni kl. 19. Sommerturneen er i år den største nogensinde med i alt ti stop, hvor publikum gratis kan få en forsmag på den kommende sæsons forestillinger.

Borgmester Leon Sebbelin mener, at Rebild Bakker er den perfekte kulisse for dansernes optræden. Han siger:

- Vi hilser balletten velkommen tilbage. Sidst vi havde besøg var i 2012. Jeg kan ikke forestille mig en mere eventyrlig ramme for Den Kongelige Ballets forestilling, og jeg er sikker på, at netop Rebild Bakker også vil lokke folk til, som ikke i forvejen er passionerede balletelskere. Derfor forventer jeg, at målet med at bringe en eksklusiv kunstform ud til et bredt publikum vil lykkes netop her hos os. At forestillingen i Rebild så er den eneste i Nordjylland vil garanteret også lokke et stort publikum til.

En total sommeroplevelse
Scenen bygges op i Gryden, hvor Rebildfesten holdes hvert år den 4. juli. Publikum kan sætte sig til rette i de omgivende bakker med fyldte picnickurve og kølig hvidvin.

Destinationsudvikler Mona Møller Carlsen fra Rebildporten vurderer, at arrangementet er en gave til det lokale turisterhverv:

- Vi arbejder naturligvis på at få lokale virksomheder i spil, og vi forestiller os blandt andet, at publikum får mulighed for at købe en lækker picnickurv fra en af områdets mange restauranter.

Sommerballet for 14. gang
Det Kongelige Teaters sommerballet besøger dobbelt så mange byer, når de igen i år inviterer til en gratis og tryllebindende oplevelse under åben himmel i hele ti danske byer fra 9.-19. juni 2019.

Ud over Rebild Bakker gæster Balletten følgende steder:

Ofelia Plads i København, Byparken i Korsør, Krappes Grønne Ring i Kjellerup, HEART i Herning, Sønderborg Slot, Anlægget i Billund, Kongens Have i Odense, Fredensborg Slotshave, Torvet i Præstø.

I tilfælde af regnvejr aflyser Balletten først i sidste øjeblik inden forestillingens start.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev