Annonce
Del på Facebook   Print siden

Fondsstøtte til hemmelig regeringsbunker i Rold Skov

Rebild og omegn
Onsdag 13. marts 2019 kl. 15:00

Fondsstøtte til hemmelig regeringsbunker i Rold Skov
Foto af indgangstunnellen i REGAN Vest. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum).


To store danske fonde støtter nu arbejdet med at åbne koldkrigsbunkeren REGAN Vest i Rold Skov...
.
Af Klaus Hansen

Foreningen Realdania og Augustinus Fonden har netop doneret henholdsvis 30 mio. kr. og 10 mio. kr. til etableringen af REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum. Det er et projekt til i alt 74 mio. kr., som Nordjyllands Historiske Museum i flere år har arbejdet intenst på at realisere.

REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) er en 5.500 m² stor atomsikker bunker, der i al hemmelighed blev opført i årene 1963-1968 med det formål at huse regering og regent i tilfælde af en atomkrig. Anlægget var en del af beredskabet frem til 2012, men blev fredet i 2014 og kan snart åbnes for offentligheden.

”Vi har præsenteret fondene for fem spændende elementer i det nye museum, som tilsammen vil give publikum en totaloplevelse og en meget fascinerende fortælling om ikke bare Danmark, men i særdeleshed danskerne under Den Kolde Krig. At de nu vælger at støtte os med to så generøse donationer, ser vi som en fornem blåstempling af projektet”, siger en glad museumsdirektør, Lars Christian Nørbach, Nordjyllands Historiske Museum.

En unik tidslomme

Bunkeren står komplet med alt originalt interiør - hovedsageligt fra 1970’erne - og er dermed et helt unikt stykke uberørt dansk kulturarv, der rummer en historie om Den Kolde Krig, som endnu aldrig er formidlet. Det vil Nordjyllands Historiske Museum nu råde bod på med etableringen af REGAN Vest – Danskernes Koldkrigsmuseum. Her fortælles for første gang den nærværende historie om Den Kolde Krig, som den blev oplevet med helt almindelige danskeres øjne.

”Regeringsanlægget var i mange år en velbevaret hemmelighed, og der er en stor kulturhistorisk værdi i at genanvende og få adgang til et særligt sted, som tidligere har været helt lukket for offentligheden. Museet vil give store oplevelser til gavn for både børn og voksne, lokale og besøgende. Vi er glade for at støtte et projekt, der både giver historien og bygningsarven nyt liv,” siger Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania.

Det nye museum består af fem elementer, hvoraf bunkeren er den primære attraktion. Men den kan ikke stå alene. Især over for kommende generationer er der brug for at fortælle, hvad det uhåndgribelige begreb Den Kolde Krig var. Det sker primært i en ny udstillingsbygning, der foruden udstillinger og publikumsfaciliteter også rummer et tredje element, et læringscenter til de ældste skoleklasser. Et fjerde element er parcelhuset foran bunkeren, hvor anlæggets tilsynsførende boede med sin familie. Villaen indrettes som den så ud i 1980’erne. Her mærker publikum hverdagen ved at gå på opdagelse i analoge og digitale lag i skabe og skuffer. Området over bunkeren udgør det femte element, og her kan man nyde naturen og få virtuelle kig ned i bunkeren og ud i landskabet, som det ville se ud efter en atombombe.

"Den Kolde Krig spiller en væsentlig rolle i forhold til nutidens udenrigspolitik og internationale spændinger - men den er tit vanskelig at forstå. Her kan REGAN Vest bidrage til en håndgribelig formidling af konflikten, som satte sit præg på flere årtiers Verdenshistorie. Samtidig er den nyeste historie afgørende at få bevaret, helt på linje med ældre kulturarv som fonden også støtter", siger Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden.

Tæt på realisering
I alt skal Nordjyllands Historiske Museum bruge 74 mio. kroner for at realisere disse planer, og efter museet i december sidste år fik en anlægsbevilling på 20 mio. kr. på finansloven har man intensiveret sit arbejde med fondsansøgninger. Nu har det båret frugt i form af ikke bare én, men to store fondsdonationer. Hertil kommer bevillinger på 5 mio. kr. fra Rebild Kommune og 4 mio. kr. fra Aalborg Kommune samt 1,2 mio. kr. fra Region Nordjyllands Vækst Forum. Således er man nu oppe på i alt 70,2 mio. kr. af de 74 mio. kr., realiseringen af projektet koster.

”Jeg kan virkelig se lys for enden af tunnelen. For hver dag der går, rykker vi tættere på at kunne fastsætte en åbningsdato”, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach, som nu glæder sig til at høre fra de sidste fonde, museet er i dialog med.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev