Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Mariagerfjord Kommune vil åbne nattelivet mere for unge under 18 år

Mariagerfjord og omegn
Lørdag 23. februar 2019 kl. 08:00

Mariagerfjord Kommune vil åbne nattelivet mere for unge under 18 år
Arkivbillede


Byrådet i Mariagerfjord besluttede 22. december 2018, at administrationen skulle udarbejde et forslag til en fast ordning for unges muligheder for at opholde sig på restaurationer med alkoholbevilling indtil kl. 02.00. Dette forslag behandles på byrådsmøde den 28. februar...
.
Af Klaus Hansen

Byrådet skal torsdag den 28. februar tage stilling til administrationens forslag til den videre behandling. Et forslag der bl.a. indeholder at der indføres en fast ordning med unges mulighed for at opholde sig på restaurationer med alkoholbevilling indtil klokken 02.00, som beskrevet i byråds-dagsorden. Og hvis dette godkendes som indstillet, at Bevillingsnævnet bemyndiges til fremadrettet at træffe afgørelse om, hvorvidt de enkelte restaurationer med begrænsende vilkår om de unges tilstedeværelse skal have ophævet disse vilkår.

- Det jeg beder byrådet tage stilling til, det er at Bevillingsnævnet kan gå videre med hver enkelt Restaurant, værtshus og diskotek. Der er altså ikke tale om, at der pr. automatik gives godkendelse, men at Bevillingsnævnet kan arbejde videre med hver enkelt af vores 82 restaurationer med alkoholbevilling i Mariagerfjord Kommune, fortæller Borgmester Mogens Jespersen.

Administrationen bemærker, at mulighederne for unge i nattelivet er reguleret af restaurationsloven samt forvaltningsloven, og at der ikke er andre muligheder for udformningen af ordningen end den foreslåede. Det uddybes i det følgende.

Forvaltningsloven
Alkoholbevillinger er konkrete og individuelle forvaltningsafgørelser til de enkelte restaurationer.

Bevillingerne er derfor underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler herunder lighedsgrundsætningen. I denne sag skal lighedsgrundsætningen fremhæves, fordi den betyder, at alle sager skal behandles lige og efter samme regler og saglige hensyn. Der vil derfor ikke lovligt kunne gøres forskel på to restaurationer med alkoholbevilling, hvis det er de samme hensyn, der gør sig gældende for begge steder.

Restaurationsloven
Ansøgninger om alkoholbevillinger administreres efter reglerne i restaurationsloven.

Udgangspunktet er, at unge under 18 år godt kan være tilstede på restaurationer med alkoholbevilling uanset lukketiden. I henhold til restaurationslovens § 29 er det forbudt at servere stærke drikke (drikkevarer med en alkoholprocent på 2,8 pct. volumen alkohol eller derover) til personer under 18 år.

Det følger herudover af restaurationslovens § 12, at bevillingsmyndigheden, det vil sige Byrådet og ved delegation Bevillingsnævnet, skal iagttage samfundsmæssige, ædruelighedsmæssige ordensmæssige og dermed sammenhængende hensyn, når der træffes afgørelse om, hvorvidt der kan gives en alkoholbevilling.

Ud fra disse hensyn er det almindeligt i mange kommuner, herunder i Mariagerfjord Kommune, at man begrænser de unges mulighed for at have ophold på restaurationer med alkoholbevilling efter kl. 24.00, når der er tale om restaurationer, hvor der er fokus på salg af stærke drikkevarer for eksempel diskoteker og værtshuse. Er der tale om egentlige spisesteder må de unge almindeligvis godt opholde sig på restaurationen efter kl. 24.00, uanset om restaurationen har en alkoholbevilling.

Udforming af ordningen
De nuværende alkoholbevillinger tildelt diskoteker og værtshuse med videre i Mariagerfjord Kommune er i vidt omfang begrænset med vilkår om, at unge ikke må opholde sig på restaurationerne efter kl. 24.00.

Dette ud fra samfunds- og ædruelighedshensyn i henhold til restaurationslovens § 12 i forhold til unge under 18 år og deres udsættelse for alkohol og den kultur, der er omkring alkohol. Hvis Byrådet beslutter, at unge skal have muligheden for ophold på restaurationer med alkoholbevilling indtil kl. 02.00, skal alle restaurationer med alkoholbevilling vurderes lige og efter samme hensyn, jf. lighedsprincippet i forvaltningsloven.

Som følge af lighedsprincippet skal Mariagerfjord Kommune derfor af egen drift påse, at alle restaurationerne får de samme gunstige forretningsmuligheder, og ordningen kan derfor ikke fortsætte som en ansøgningsordning.

Idet alkoholbevillinger er konkrete og individuelle forvaltningsafgørelser, skal der træffes en beslutning om ophævelse af enten Byråd eller Bevllingsnævn for hver af de 30 restaurationer, der på nuværende tidspunkt har begrænsende vilkår om de unges tilstedeværelse.

Kompetencen til at træffe disse afgørelser er delegeret af Byrådet til Bevillingsnævnet. Byrådet skal derfor tage stilling til, hvorvidt Byrådet selv ønsker at træffe afgørelserne, eller om kompetencen til disse afgørelser skal ligge ved Bevillingsnævnet.

Adminstrationen vil herefter og hurtigst muligt indhente udtalelser fra Nordjyllands Politi samt udarbejde sagsfremstillinger for hver enkelt af de 30 restaurationer.

Mulighederne for at træffe en ændret beslutning

Administrationen skal gøre opmærksom på, at Byrådet efter en beslutning om at tillade unges ophold på restaurationerne ikke har nogen umiddelbare muligheder for at trække tilladelserne tilbage igen. En udvidet mulighed for at have unge til stede er en begunstigende forvaltningsafgørelse, som ikke kan trækkes tilbage igen alene på baggrund af en ændret politisk holdning. Alkoholbevillinger udstedes almindeligvis for 8 år ad gangen, hvorefter de kan fornyes, hvis restauratøren ansøger herom. Der vil i den forbindelse kunne ske ændring af alkoholbevillingen, hvis der i perioden har vist sig en række uhensigtsmæssige forhold, der kan begrunde en ændret og begrænset bevilling.


© Copyright 2019 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Mariagerfjord og omegn

Borgere i Mariagerfjord Kommune kan nu sende hilsner til flygtningebørn i Danmark
Borgere i Mariagerfjord Kommune kan nu sende hilsner til flygtningebørn i Danmark
Mariagerfjord og omegn
Det kan være hårdt at være barn på et asylcenter, især når flygtningedebatten raser. Nu har borgere i Mariager og omegn mulighed for at sende en opmuntrende hilsen til flygtningebørn på danske asylcentre....
Mariagerfjord Kommune bliver ryddet for affald
Mariagerfjord Kommune bliver ryddet for affald
Mariagerfjord og omegn
Den årlige indsamling af affald falder i år søndag 31. marts. Med mottoet 'Mariagerfjord - Danmarks reneste kommune' kræver det mange hænder at få samlet alt affald sammen....
Mariagerfjord Gymnasium på en førsteplads
Mariagerfjord Gymnasium på en førsteplads
Mariagerfjord og omegn
For nogle år tilbage besluttede Mariagerfjord Gymnasium at stramme reglerne om elevernes fravær. Og dét har nu båret frugt...
Tilmelding er åben til VI CYKLER TIL ARBEJDE
Tilmelding er åben til VI CYKLER TIL ARBEJDE
Mariagerfjord og omegn
Nyd den skønne forårsluft og få smil på læben sammen med kollegaerne i Cyklistforbundets maj-kampagne VI CYKLER TIL ARBEJDE....
Person fundet død i Randers Fjord identificeret
Person fundet død i Randers Fjord identificeret
Mariagerfjord og omegn
Politiet har nu fået endeligt identificeret den person, der blev fundet i Randers Fjord i weekenden....
Tilmelding til sommerlejre åbnet: De skal give børn og unge håb og livsmod
Tilmelding til sommerlejre åbnet: De skal give børn og unge håb og livsmod
Mariagerfjord og omegn
Børn med forskellige udfordringer i hverdagen skal have mulighed for gode oplevelser i deres sommerferie. Derfor arrangerer Blå Kors Danmark igen i år sommerlejre i samarbejde med engagerede frivillige....
Rådhusstruktur i Mariagerfjord på ØK-dagsordenen
Rådhusstruktur i Mariagerfjord på ØK-dagsordenen
Mariagerfjord og omegn
Af budgetaftalen for Budget 2019-22 fremgår det, at Byrådet inden udgangen af 1. kvartal 2019 skal træffe beslutning om den fremtidige rådhusstruktur....
Unge bekymrer sig mest om klimaet
Unge bekymrer sig mest om klimaet
Mariagerfjord og omegn
Klimakrisen ligger mest på sinde hos den unge del af befolkningen, viser en analyse fra IDA...
Efterlysning af gerningsmand til voldelig overfald i Aarhus
Efterlysning af gerningsmand til voldelig overfald i Aarhus
Mariagerfjord og omegn
Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden til et voldeligt overfald på Åboulevarden i Aarhus.
Hvordan går det med at sortere dit affald?
Hvordan går det med at sortere dit affald?
Mariagerfjord og omegn
Har du helt styr på at sortere dit affald korrekt?
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev