Annonce
Del på Facebook   Print siden

Spar Nord Mariagerfjord: Resultat på 849 mio. kr. efter skat

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 8. november 2018 kl. 08:00

Spar Nord Mariagerfjord: Resultat på 849 mio. kr. efter skat
Direktør Frank Kristensen


Sammen med resten af Spar Nord har Spar Nord i Mariagerfjord opnået et resultat på 849 millioner kroner efter skat i 1. – 3. kvartal 2018...
.
Af Klaus Hansen

Resultatet er det bedste i bankens historie for perioden. Samtidig placerer Spar Nord sig i top i en række nye image- og tilfredshedsundersøgelser, hvor privat- og erhvervskunder vurderer danske banker.

Af det netop offentliggjorte regnskab fra Spar Nord fremgår det, at banken i perioden 1. – 3. kvartal i 2018 har opnået et resultat på 849 millioner kroner efter skat svarende til en egenkapitalforrentning på 13,5 procent. Dermed blev resultatet for de første tre kvartaler det bedste i bankens historie for den periode.

Resultatet trækkes blandt andet op i tredje kvartal af en stigende efterspørgsel efter udlån, og der er ifølge direktør i Spar Nord Mariagerfjord Frank Kristensen samlet set tale om et meget tilfredsstillende resultat:

- Med et resultat som dette kan vi godt tillade os at være tilfredse. Særligt positivt er det at se den fortsatte fremgang i samfundsøkonomien, der blandt andet kommer til udtryk i form af en stigende efterspørgsel på bank-, leasing- og realkreditudlån blandt vores kunder.


Spar Nords bank- og leasingudlån er ved udgangen af 3. kvartal således vokset til 39,2 milliarder kroner svarende til en vækst på 5 procent siden nytår, mens realkreditudlånet er vokset til 80,4 milliarder kroner svarende til en vækst på 4 procent. Samtidig er bankens nedskrivninger ved udgangen af 3. kvartal på 67 millioner kroner, hvor årsagen hovedsageligt fortsat skal findes i udfordringerne i landbruget.

Topplacering på erhverv og privat
I den seneste tid har Spar Nord placeret sig i toppen i en række image- og tilfredshedsanalyser, hvor privat- og erhvervskunder har vurderet de danske banker. Blandt andet er Spar Nord ifølge Aalund Research den af de seks største banker, der har de mest tilfredse erhvervskunder i SMV-segmentet. Og ifølge Wilkes finansimage-analyse har Spar Nord det bedste image i tre af landets regioner og indtager en samlet tredjeplads på landsplan.

- Resultatet ser jeg som et udtryk for, at vores arbejde med at levere personlig og nærværende rådgivning opleves som værdiskabende blandt vores kunder, og at vi derfor er godt på vej med vores strategi. At vi samtidig topper på parametre som rådgivning, økonomi og troværdighed er helt bestemt noget, vi godt kan glæde os over, siger Frank Kristensen.

Spar Nord har af to omgange opjusteret forventningerne til hele årets resultat før nedskrivninger, og forventningen om et resultat efter skat i niveauet 1 milliard kroner for hele året fastholdes på baggrund af regnskabet for 1. – 3. kvartal.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev