Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ny overgangsordning for kommuner med udligningstab | Mariagerfjord får 15 mio kroner over 2 år

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 4. oktober 2018 kl. 13:00

Ny overgangsordning for kommuner med udligningstab | Mariagerfjord får 15 mio kroner over 2 år
Borgmester Mogens Jespersen (Arkivbillede)


Regeringen vil lave overgangsordning over to år til 85 kommuner. De har fået mindre i udligning som følge af ændringer i, hvordan ældreudgifter budgetteres. Mariagerfjord får 7,572 mio. kroner hvert år de næste to år...
.
Af Klaus Hansen

Udlignings-systemet opdateres årligt, så det følger udviklingen i kommunerne. Det giver hvert år bevægelser. I 2019 giver opdateringen af systemets fordeling af udgifter på aldersgrupper - alt andet lige - færre penge til kommuner med mange 65-84 årige.

Virkningerne af opdateringen har en særlig baggrund. For fra og med budgetterne fra 2018 opdeler kommunerne deres udgifter til ældre og voksne med handicap mere præcist. Dermed bliver kommunernes udgiftsbehov også opgjort mere retvisende i udligningen.

Der er tale om en mere omfattende ændring af reglerne for, hvordan kommunerne budgetterer disse udgifter. Ændringen er aftalt mellem regeringen og KL. Det har nu fået gennemslag i den kommunale udligning fra og med 2019. Regeringen vil derfor søge om Folketingets Finansudvalgs tilslutning til en overgangsordning på i alt 1,4 milliarder kroner over to år. Ordningen skal omfatte kommuner, som får et lavere udligningsbeløb fra 2019 blandt andet på grund af ændringer i den måde, kommunernes budgetter nu bliver gjort op på.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:

”Udligningen er med opdateringen blevet mere retvisende. Men regeringen vil gerne anerkende, at nogle kommuner med mange 65-84 årige kan have behov for en håndsrækning i en overgangsperiode. Nu får de mulighed for at tilpasse sig til de nye vilkår. Ordningen bliver parallel med den besluttede overgangsordning for nye data for udlændinges medbragte uddannelsesniveau.”


Borgmester i Mariagerfjord kommune Mogens Jespersen er naturligvis positiv overfor udmelding fra Økonomi- og indenrigsministeren om en kompentation i forhold til udligningsreglerne.

- Vi drog selv, som så mange andre kommuner til København for at tale med ministeren om problemstillingen, så det er naturligvis positivt, at der kommer en overgangsordning. Pengene får dog ikke indflydelse på det kommende budget 2019. Fra der kommer en sådan udmeldelse til pengene rent faktisk lander ude hos os, går der nogle måneder. Jeg er glad, hvis vi på økonomivurderingen i økonomiudvalget kan se pengene med udgangen af 1. kvartal, fortæller Mogens Jespersen til fjordavisen.nu.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
En ny lokal og overskuelig hjemmeside til Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev