Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bredt budgetforlig i Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord og omegn
Torsdag 27. september 2018 kl. 20:00

Bredt budgetforlig i Mariagerfjord Kommune
28 af byrådets 29 medlemmer står bag næste års budget


Der er indgået et bredt forlig i Mariagerfjord Kommune, hvor 28 af byrådets 29 medlemmer står bag næste års budget...
.
Af Klaus Hansen

Dette års forhandlinger har været særdeles vanskelige. Politikerne har nemlig stået overfor en usædvanlig stor økonomisk udfordring på i alt 123 mio. kroner. Det skyldes blandt andet, at Mariagerfjord Kommune er blevet ramt ekstraordinært hårdt af manglende udligning.

Borgmester Mogens Jespersen er stolt af, at det igen er lykkedes at samle et bredt forlig:

- Her i Mariagerfjord Kommune har vi tradition for et samarbejdende byråd. Det er flot, at næsten hele byrådet tager et ansvar for kommunens budget i en vanskelig økonomisk situation, hvor vi har været nødt til at foretage en lang række svære og ubehagelige prioriteringer, siger Mogens Jespersen.

- Jeg er også glad for alle de høringssvar som borgere og medarbejdere har bidraget med i processen. Vi har fået over 1000 sider høringssvar og det har været vigtig viden i vores drøftelser, siger borgmesteren.

Politikerne skaber blandt andet balance i budgettet ved hjælp af varige besparelser. Budgettet rummer således en lang række besparelser og omprioriteringer, som giver en årligt reduktion af driftsudgifterne fra 2019 på 55mio. kr. Dette beløb stiger til 60 mio. kr. fra 2020 og frem.

Det sker blandt andet ved, at der i 2019 findes:

16,1 mio. kr. på Økonomiudvalgets område
16,5 mio. kr. på børne- og familieområdet
18,6 mio. kr. på sundhed- og omsorgsområdet
2,0 mio. kr. på kultur- og fritidsområdet
3,2 mio. kr. på teknik- og miljøområdet

Hertil kommer en række engangsbesparelser, der primært vedrører 2019. Udmøntningen af reduktionerne på enkelte udvalgsområder fremgår af vedlagte bilag.

På trods af det vanskelige udgangspunkt for budgetlægningen er der afsat 75,5 mio. kr. til anlæg i Budget 2019-22. - Se Budgetaftalen her>>>

Forligspartierne har valgt at hæve indkomstskatten og grundskylden. Indkomstskatten hæves fra 25,9 til 26,1 procent og grundskyldspromillen hæves fra 28,8 til 34,0. Det giver ekstra indtægter på 32,5 mio. kr. under forudsætning af, at det samlede skattetryk i kommunerne under et holdes i ro. Hvis det ikke gør det, vil Mariagerfjord Kommune blive pålagt en sanktion af Staten, som endnu ikke er kendt. Trods risikoen for en statslig sanktion, er forligspartierne enige om, at der ikke kan skabes balance i budgettet uden skattestigninger.

I starten af året trådte en såkaldt indefrysning af grundskylden i kraft. Det betyder, at grundejere ikke skal betale stigningen i grundskyld før 2021, eller hvis boligen bliver solgt. Fra 2021 kan boligejere selv vælge, om de vil betale stigningen i grundskylden eller fortsat indefryse den.

Budgettet 2. behandles på byrådsmødet 12. oktober 2018 kl 16.00.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Uge 17: Vind i Verdensmålene
Uge 17: Vind i Verdensmålene
Mariagerfjord og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Mariagerfjord havde 134
Mariagerfjord og omegn
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Vis det særlige af Mariagerfjord frem med puljen 'Samlingskraft - sammen om steder vi holder af''
Mariagerfjord og omegn
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Danmark er dejligst til fods - få tips og inspiration på Hobro Bibliotek
Mariagerfjord og omegn
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord Golfklub følger succesen op med Kvinder og Golf fra 2023
Mariagerfjord og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Mariagerfjord og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Mariagerfjord og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Mariagerfjord og omegn
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Den indre Tiger Woods blev sluppet løs til Åbningsmatch 2024 hos Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev