Annonce
Del på Facebook   Print siden

LandboNord mødes med pengeinstitutter

Mariagerfjord og omegn
Fredag 10. august 2018 kl. 12:00

LandboNord mødes med pengeinstitutter
Arkivbillede


LandboNord har inviteret en række pengeinstitutter ind for at give dem et overblik og en opdatering på den ekstraordinære tørkesituation, som Nordjylland oplever i øjeblikket...
.
AF Klaus Hansen

Rådgivningsvirksomheden LandboNord har udsendt en række invitationer til relevante pengeinstitutter for at give en opdatering på den aktuelle tørkesituation i Nordjylland. Reaktionen fra pengeinstitutterne er kommet prompte med positivt tilsagn om at mødes straks. På trods af den svære situation, så har landbrugene forskellige udfordringer og forudsætninger. Det er et budskab, som er enormt vigtigt at få ud til de finansielle aktører, som understøtter bedrifterne.

- Vi oplever, at langt de fleste landbrug er påvirkede af den aktuelle situation, som også vil få konsekvenser for produktionen i den kommende sæson. Men der er bemærkelsesværdige lokale og regionale forskelle i likviditet og fodersituation, som man er nødt til at være opmærksom på. Derfor vil vi gerne bidrage med en nuanceret indsigt, som ikke tegner et entydigt billede af et nordjysk landbrug med katastrofeudsigter, siger chefkonsulent Strategi / VirksomhedsØkonomi og Kvægrådgivning, Anne-Mette Søndergaard.


Overblik til at tage nødvendige beslutninger
I forbindelse med tørken har LandboNord blandt andet oprettet et tværfagligt Tørke Task Force, hvor den enkelte landmand kan få en individuel sparring og rådgivning med udgangspunkt i den aktuelle tørkesituation på netop den enkeltes bedrift. Blandt andet med at få et overblik over likviditet og fodersituation på den korte og den lange bane. Når det er på plads, er der overblik og ro i maven, hvilket gør det nemmere at tage de nødvendige beslutninger.

- Det er altid vigtigt at rådgive den enkelte landmand baseret på gennemarbejdede tal for den aktuelle bedrift. I dag bliver landbrugenes resultater løbende vurderet af deres pengeinstitutter, og mangler overblikket, kan der hurtigt blive truffet de forkerte beslutninger. Derfor er det altid vigtigt at have en indsigtsfuld og ærlig dialog, så der ikke automatisk bliver trykket på kriseknappen. Vi oplever, at vores landmænd er aktive omkring dialogen, og at de progressivt kontakter os, så vi sammen kan skabe overblik over fodersituationen, nye kontraktpriser og ændrede markplaner, som vil påvirke likviditeten resten af budgetåret og årets resultat, men også rækker langt ind i 2019 og måske 2020, siger Anne-Mette Søndergaard.

Møderne med pengeinstitutterne bliver afholdt i løbet af august måned.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Få meget mere at vide om Island med Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Få meget mere at vide om Island med Foreningen NORDEN Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev