Annonce
Del på Facebook   Print siden

Mange danskerne er også på job i ferien

Mariagerfjord og omegn
Onsdag 4. juli 2018 kl. 21:00

Mange danskerne er også på job i ferien
Arkivbillede


Næsten to ud af tre danskere tjekker sms og mail fra arbejdet i løbet af deres sommerferie - Hvad gør du ??
.
Af Klaus Hansen

For omtrent hver tredje er det enten et krav eller en forventning fra arbejdsgiveren, at de er online i deres ferie. Bekymrende udvikling, mener IDA.

I takt med at langt de fleste danskere er udstyret med en smartphone, er det blevet væsentligt lettere at få fat i kolleger og samarbejdspartnere på stort set alle tider af døgnet ugen rundt. Bagsiden af den øgede tilgængelighed er, at flere og flere danskere oplever, at arbejde og fritid flyder sammen i en travl hverdag, og de aldrig rigtig får koblet mentalt af.

Også når vi holder sommerferie, har vi åbenbart uendelig svært ved at slukke mobiltelefonen og koble fuldkommen af. I en ny befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA, svarer 63 pct. af danskerne, at de er online i et eller andet omfang i deres ferie for at tjekke arbejdsrelaterede mails og sms’er.

Og det tal er bekymrende højt, mener Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA. Ikke mindst set i lyset af, 25 pct. svarer, at det er på daglig basis, at de logger på for at følge med i det job, de egentlig er på ferie fra.


”Hvis grænsen mellem arbejde og fritid flyder fuldkommen sammen, er det dybt problematisk. Det er jo alarmerende mange, der på den ene eller anden måde ikke kan slippe jobbet i deres sommerferie, og så er det alt andet lige ikke ferie, de holder,” siger hun.

”Der kan naturligvis være enkeltstående ting, der kræver en umiddelbar reaktion fra en enkelt medarbejder eller chef, men der er en bagtanke med at holde ferie. Vi har alle brug for at holde pause og lade krop og hjerne op. Sker det ikke, risikerer vi i sidste ende at brænde ud. Stress er folkesygdom og at droppe sommerferien, er næppe den bedste forebyggelse,” siger Juliane Marie Neiiendam.

Undersøgelsen viser også, at sammenlagt 30 pct. af danskerne er underlagt enten et krav om at være tilgængelig i ferien eller mødt med en forventning fra arbejdsgiverside om, at de reagerer på mails, opkald og sms’er.

”Det kunne godt tyde på, at der rundt om på de danske arbejdspladser er behov for at få lavet en klarere forventningsafstemning. Det svarer til, at 500.000 danskere i den erhvervsaktive alder til en vis grad føler sig presset til at følge med i jobbet og være tilgængelige i ferien. Den uklarhed er ikke befordrende for noget,” siger Juliane Marie Neiiendam.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev