Annonce
Del på Facebook   Print siden

Cirkus Trapez kommer til Hadsund og Øster Hurup

Hadsund
Fredag 22. juni 2018 kl. 15:00

Cirkus Trapez kommer til Hadsund og Øster Hurup
Foto: David Sosman


Cirkus Trapez kommer til Hadsund og Øster Hurup
Årets plakat 2018
Cirkus Trapez giver forestilling i Hadsund d. 26. juni kl. 18, og i Øster Hurup d. 25. juni kl. 18.
Vind billetter til forestillingerne - se andetsteds på avisen.
.
Af Helle Schiønning

Cirkus Trapez har nu åbnet op for en forrygende ny sæson.

Cirkus Trapez er et mindre familiecirkus der blev dannet i 2016 og byder på fantastiske artister og skønne dyrenumre.
Det er Isabella Enoch der i 2016 dannede Cirkus Trapez fordi hun altid havde drømt om at have sit eget cirkus. Med fokus på en autentisk, hyggelig og uforglemmelig oplevelse evner Cirkus Trapez at underholde både børn som voksne. Selv fortæller de:

Cirkus Trapez – en hyldest til cirkus der fylder 250 år

Hos Cirkus Trapez hylder vi i år, at cirkus fylder 250 år. Det er nemlig
præcis 250 år siden, at cirkus startede som underholdningsindustri.
Hos Cirkus Trapez synes vi, at det er vigtigt at værne om cirkus som et
vingesus og en nostalgisk rejse tilbage i tiden, og det markerer vi i dette
års forestilling.



At cirkus rent faktisk opstod, fordi de mange krigsheste efter Syvårskrigen (1756-1763) skulle holdes i træning, er det nok de færreste, der ved. Og at det var en kommandobefalingsmand, der opfandt den runde manege for at folk bedre kunne se, hvad hestene lavede, er der nok slet ingen, der ved.
Senere kom der gøglere, jonglører, akrobater, musikere og klovne til, og så kom det mere til at ligne cirkus, som vi kender det i dag – det er den historie vil vi fortælle i vores 2018 forestilling.

En familievenlig forestilling med fokus på nostalgien og eventyret
”Meningen med vores forestilling er først og fremmest at hylde den verden, som vi alle holder så meget af. Cirkus er for vores familie hele livet, og derfor vil vi gerne fortælle historien om, hvordan cirkus blev til”, fortæller stifter af Cirkus Trapez Isabella Enoch.

”Cirkus er hårdt arbejde, men det er også historien om sammenhold og mange nationaliteter, der mødes på kryds og tværs og om, at når musikken først spiller og forestillingen er i gang, så glemmer vi alt om det hårde arbejde, ligesom publikum lader sig tryllebinde af den autentiske stemning, der spreder sig i teltet. For i cirkus er det rigtige mennesker, og der er ikke ”råd” til at kikse sit nummer, og falder man, så slår man sig”, fortsætter Isabella Enoch.

Cirkus Trapez har i de to sæsoner, hvor cirkusset har været på landevejene høstet store roser for, at skabe en hyggelig og familievenlig forestilling, der er i øjenhøjde med sit publikum, og den linje vil man forsøge at føre videre med dette års forestilling.

”Vi skal være lige præcis det, som cirkus er for de fleste, nemlig en underholdningsform, der kommer ud til selv de mindste byer i Danmark, og hvor folk kan lade sig rive med på en rejse, hvor man glemmer alt om tid og sted. Der skal være noget for de helt små, de lidt ældre børn, for forældrene og for bedsteforældrene”, udtaler Isabella Enoch.

Disse ambitioner vil Cirkus Trapez indfri ved at skabe en autentisk forestilling, hvor der er plads til alle både i og udenfor manegen

Nyheder i 2018
Det vil være David Enoch Sosman og Mathilde Gormsen der på underholdende vis tager jer gennem forestillingen ”Cirkus 250” .

Vi kan bl.a.byde på Nathalie Enoch som laver et fantastisk antipode nummer. Nathalie Enoch er med hendes kun 20 år et relativt nyt talent i cirkusverdenen, dog er der ingen tvivl om at hun er skabt for cirkusmanegen. Hun er derudover barnebarn af grundlæggeren af Cirkus Dannebrog, Haddy Enoch .

Kevin Chavez er også ny artist i Cirkus Trapez. Han laver et halsbrækkende motorcykelstunt. Den unge Kevin Chaves kommer fra Portugal og vil balancere på cylinder med et bræt og stable flere og flere cylindre under brættet. Efter en succesfuld turne i delvis Tyskland og Storbritannien, er vi stolte over at kunne præsentere dette tempofyldte
nummer i Danmark!

Derudover kan vi byde på en fantastisk sjov portugisisk klovn, Bernhard Kaselowsky med heste/ponyer, vidunderelefanten Ramboline og Erica Chaves der laver et imponerende luftnummer.

Cirkus er en verden hvor tingene sker lige nu og her og hvor man som publikum bare skal nyde og lade sig opsluge af den eventyrlige verden. Cirkus Trapez leverer nærværende og autentisk underholdning både for børn og voksne.

Vi startede vores sæson i Kolding d.12. april og derefter turnerer vi landet rundt.

Vi glæder os til at se både børn og voksne i Cirkus Trapez. Se mere på hjemmesiden www.cirkus-trapez.dk samt vores Facebook side Cirkus Trapez.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hadsund og omegn

Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Lokalt engagement sikrede succesfuld landskonkurrence i lydighed
Hadsund og omegn
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund Motorklubs Åbent Hus blev en kæmpe succes
Hadsund og omegn
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hofteryst og lattergaranti: Zumbaaften i Visborg Forsamlingshus
Hadsund og omegn
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Sæt strøm til Hadsund på lørdag
Hadsund og omegn
Og farven blev ....
Og farven blev ....
Hadsund og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hadsund og omegn
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Støt op om 'De Smukke Unge Mennesker'
Hadsund og omegn
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund Roklub er klar til at sætte bådene i vandet
Hadsund og omegn
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
En tak fra arrangørerne bag Kræmmermarked i Hadsund Hallerne
Hadsund og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev