Annonce
Del på Facebook   Print siden

Så er cirkus Arena i byen!

Hobro
Mandag 21. maj 2018 kl. 20:00

Så er cirkus Arena i byen!
Der er også hot-dogs med i forestillingen


I år står rapperen Clemens bag Cirkus Arenas nye eventyr om Klovnen og Kronprinsen, der tager Hobros børn og voksne med på en magisk cirkusrejse i det store rødgule cirkustelt i Hobro tirsdag den 22. maj kl. 17
.
Af Helle Schiønning

Cirkus Arena har netop haft Jyllandspremiere, hvor årets forestilling "Klovnen og Kronprinsen - Jagten på den tabte tåre" har modtaget fantastiske anmeldelser. Senest har forestillingen modtaget 3 x 6 stjerner fra Fredericia Avisen, Aarhus Stiftstidende og Horsens Folkeblad.

Cirkusdirektør Benny Berdino udtaler:
- ”I år har vi givet bolden videre til Clemens, som har skabt en helt nytænkt cirkusforestilling med eventyr og nyskrevne rap- og popsange. Clemens har fortsat den eventyrstil, vi indledte med sidste års forestilling, og vi er meget glade for de mange flotte tilkendegivelser, vi har fået. Det er stort at opleve, når alle mellem 2 og 99 år kan samles om den samme oplevelse".


Når ingen har tid til pause, har vi ikke brug for en pauseklovn
Clemens, der tidligere har stået bag teatersuccesen Cykelmyggen Egon og Terkel i Knibe - the musical, har både instrueret og skrevet årets eventyrlige forestilling. Eventyret handler om pauseklovnen der fyres fra cirkus, da ingen længere har tid til pauser i deres travle hverdag. Pauseklovnen rejser derfor ud i verden, hvor han besøger sine artist-venner for at finde et nyt talent.

Clemens medvirker desuden selv som klovnen og deler konferencierrollen med Cirkus Arenas egen kronprins Patrick Berdino, der sætter en eftersøgning i gang efter den forsvundne pauseklovn.
Klovnen er nemlig i besiddelse af noget meget magisk, der kan redde Kronprinsens cirkusmaskine, som uheldigvis gik i stykker, da klovnen forlod cirkus.
Rejsen bliver lang og farefuld for dem begge, og undervejs møder de både balancerende astronauter fra det ydre rum, drillesyge hunde, en fræk jonglør, smukke spanske heste og en trapezkunstner der kan vende hele verden på hovedet.

Det bedste fra cirkus og musikteatret
Siden Clemens som barn havde en plakat med Cirkus Arenas klovn hængende på sit værelse, har han altid haft lyst til at lære figuren at kende. Clemens fortæller:

- ”Jeg har altid undret mig over, hvorfor klovnen, der pryder Cirkus Arenas plakater, ikke er med i forestillingerne. Jeg besluttede derfor, at jeg ville præsentere publikum for klovnens historie. Inspireret af de børnebøger, jeg har læst højt for min søn, har jeg blandet den gode historie og det, jeg kan fra musik- og teaterverdenen, ind i cirkusforestillingen. Så vi både får hits til store og små, en spændende fortælling og blændende numre fra årets imponerende artister”.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro støttede op om oprettelse af støtteforening for lokalhistorisk arkiv Hobro
Hobro og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev