Annonce
Del på Facebook   Print siden

Lokalkendskab er afgørende for effektiv erhvervsfremme

Rebild
Tirsdag 24. april 2018 kl. 20:00

Lokalkendskab er afgørende for effektiv erhvervsfremme
Henrik Hagens er bekymret for Forenklingsudvalg for Erhvervsfremmes anbefalinger om centralisering af erhvervsfremmesystemet


Henrik Hagens er bekymret for Forenklingsudvalg for Erhvervsfremmes anbefalinger om centralisering af erhvervsfremmesystemet
.
Af Helle Schiønning

Den 6. april kom regeringens Forenklingsudvalg for Erhvervsfremme med en række anbefalinger for strukturen på et nyt erhvervsfremmesystem, fortæller Henrik Hagens, Direktør og ejer af Hagens Fjedre .

Der er ikke nogen tvivl om, at erhvervsfremme med rette er på den politiske dagsorden. Systemet er afgørende for at sikre vækst og støtte for virksomheder med ambitioner om vækst og udvikling. Den nuværende struktur kan med rette opleves som svært gennemskuelig, og jeg påskønner hvert forsøg på at effektivisere systemet yderligere.

Anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme indeholder en række stærke bud på, hvorledes systemet kan og bør digitaliseres for at forenkle forbruget af støttemidler og rådgivning.

Erhvervsfremme er langt mere end jagten på støttemidler
Jeg vil endog gå så langt og sige, at dette kun er en lille del af den støtte, som reelt skaber resultater. Erhvervsfremme består i langt højre grad af de 1-1 møder som Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme ønsker at centralisere i fem regionale erhvervshuse – et forslag som skaber bekymring.

Det er min erfaring at det lokale erhvervskontor sikrer et samarbejde der drives af tætte personlige relationer og særligt kendskab til de lokale præmisser som kommunens fysiske placering udgør. De mange møder med erhvervsdrivere af alle typer – fra iværksættere til veletablerede produktionsvirksomheder – skaber grobund for en helhedsorienteret og nærhedsorienteret service der underbygger vækst og virkelyst.

Der skabes konkret etableringslyst og tiltrækning af nye virksomheder og vores lokale erhvervsfremmesystem sikrer at vi på den måde udvikler os som erhvervskommune. Derforuden skabes der ny bosætning og hermed sikring af kvalificeret arbejdskraft – noget som vi skal have øget fokus på i fremtiden.

Vores lokale erhvervskontor driver netværk som øger samhørigheden og samarbejdsmulighederne lokalt, de sikrer vores iværksætteres udviklingsmuligheder og de formår at arbejde på tværs af brancherne med den nærhed og sensitivitet, som gør at vi også lader dem få indsigt i de lange udviklingsstrategier velvidende de repræsenterer os i den kommunale sagsbehandling.

Disse resultater kan ikke og bør ikke forsøges erstattet af regionale erhvervshuse. Derfor opfordrer jeg erhvervsministeren til ikke at fjerne erhvervskontorerne i kommunerne. Tværtimod, bør fremtidens erhvervsfremme bygge på lokalkendskab – ikke på centraliserede organisationer der mangler den nærhed som jeg opfatter som afgørende for kvaliteten i erhvervsservicen.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Generalforsamling i Terndrup IF 2023
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Kunst og kreationer i Terndrup i morgen
Rebild og omegn
Kunst og kreationer i Terndrup
Kunst og kreationer i Terndrup
Rebild og omegn
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Litterært Folkemøde - Festival for de klassiske danske forfattere i Skørping
Rebild og omegn
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Pædagoguddannelse vil flytte ind i tidligere privathospital i Skørping
Rebild og omegn
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Glutenfri gårdbutik åbnet ved Suldrup
Rebild og omegn
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Koldkrigsmuseet REGAN Vest åbner i begyndelsen af 2023
Rebild og omegn
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Dieseltyve taget på fersk gerning i Bælum
Rebild og omegn
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Opera i Rebild fejrer 20 år i bakkerne med koncerten STJERNE STUNDER på søndag
Rebild og omegn
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Kender du svømmebanen i Rold Skov
Rebild og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev