Annonce
Del på Facebook   Print siden

Feriehusudlejer belønner den gode oplevelse

Øster Hurup
Søndag 11. februar 2018 kl. 17:00

Feriehusudlejer belønner den gode oplevelse
Foto: Feriepartner


personer, foreninger eller lokale ildsjæle kan søge om tilskud til at iværksætte initiativer, der kan bidrage til at gøre et besøg i Øster Hurup, Helberskov, Egense, Hals og Hou til en god oplevelse.

.
Af Helle Schiønning

Hos Feriepartner Kattegat går man op i gode oplevelser for både sommerhusejere, -gæster og for alle andre, der bor i lokalområdet.
Derfor har Feriepartner besluttet at stifte en såkaldt Oplevelsespulje, hvor personer, foreninger eller lokale ildsjæle kan søge om tilskud til at iværksætte initiativer, der kan bidrage til at gøre et besøg i Øster Hurup, Helberskov, Egense, Hals og Hou til en god oplevelse.

Feriepartner Kattegat vil uddele i alt kr. 50.000 i løbet af 2018. Når året er slut, uddeles der desuden i alt kr. 100.000 til de tre bedste projekter i hele Danmark. Denne uddeling, kaldet ”Feriepartnerprisen”, er en samlet pris for alle landets 27 bureauer i Feriepartner-kæden. I alt støttes gode projekter med over en mio. kr. i 2018.

Laila Zaar fra Feriepartner Kattegat fortæller, at formålet med Oplevelsespuljen er at støtte lokale ildsjæle, foreninger og lokalsamfund, som ønsker at udvikle oplevelser, der bl.a. henvender sig til områdets gæster:

- Det betyder naturligvis ikke, at oplevelsen eller begivenheden udelukkende skal være for turister, men at disse også skal være en del af målgruppen for den påtænkte oplevelse. På den måde får vi god sammenhæng mellem vores ambition om dels at være en aktiv del af lokalmiljøet, samtidig med at vi gør noget, der tilgodeser vores gæster og sommerhusejere.

Hele initiativet består af to dele – en uddeling af midler fra de lokale Oplevelsespuljer, som finder sted i marts, og så den landsdækkende finale til november. I finalen deltager de bedste lokale puljemodtagere fra alle landets Feriepartner-bureauer. Som eksempel på initiativer der kunne opnå støtte peger Laila Zaar på både afholdelse af events og begivenheder eller etablering af mere blivende faciliteter:

-En trampesti i vores skønne natur, en åben sportsaktivitet, hvor også gæstende turister kan deltage, en festival eller en hjemmeside hvor besøgende kan komme i kontakt med lokale kunne alt sammen være gode muligheder. Det vigtige for os er, at det er noget, der skaber værdi for både lokale og gæster, og som gør vores område til et endnu bedre sted at bo og holde ferie.

Hvis du har et projekt, du mener, kvalificerer sig til støtte, skal du være lidt hurtig ved tasterne, idet fristen for at indsende forslag er 1. marts.

Ansøgningsskema kan indhentes på hjemmesiden feriepartner.dk/oplevelsespulje og indsendes på mail til kattegat@feriepartner.dk.




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Øster Hurup og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Øster Hurup og omegn
Se hvem der fik mærker og årsstjerner hos spejderne i Als
Se hvem der fik mærker og årsstjerner hos spejderne i Als
Øster Hurup og omegn
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup i morgen
Øster Hurup og omegn
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Mere tid til fællessang i Multihuset i morgen
Øster Hurup og omegn
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Nye æresmedlemmer hyldet på generalforsamling
Øster Hurup og omegn
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup støtter udsatte børn og unge i Mariagerfjord
Øster Hurup og omegn
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Februar-fællessang i Multihuset, Øster Hurup
Øster Hurup og omegn
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
En ny æra starter på Ø. Hurup Lokalarkiv
Øster Hurup og omegn
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Hængepilen ved Flouen i Als beskåret
Øster Hurup og omegn
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Foredrag med Nikolaj Kirk i Multihuset
Øster Hurup og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev