Annonce
Del på Facebook   Print siden

Ingeniørmangel: Nordjyske virksomheder går glip af opgaver

Mariagerfjord/Rebild og omegn
Torsdag 18. januar 2018 kl. 21:00

Ingeniørmangel: Nordjyske virksomheder går glip af opgaver
Orbicons naturgenopretningsprojekt ved Voergaard Slot i Brønderslev Kommune


Danmark kommer til at mangle 10.000 kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og IT i 2025 viser ny prognose fra Engineer the future.
.
Af Helle Schiønning

’Allerede i dag går vi glip af opgaver, fordi vi mangler ingeniører i Nordjylland,’ fortæller Tove Nyegaard afdelingschef hos Orbicon Aalborg.

Skal nordjyske virksomheder kunne vokse og udvide forretningen, er der behov for, at langt flere ingeniører vælger at gøre karriere i regionen i fremtiden. Sådan lyder det fra Tove Nyegaard, afdelingschef hos Orbicon i Aalborg efter offentliggørelsen af en ny prognose, der viser, at Danmark står over for massiv mangel på højtuddannet teknologisk arbejdskraft i 2025.
Beregninger foretaget af Ingeniørforeningen, IDA, for Engineer the future, slår fast, at der kommer til at mangle 10.000 STEM-kandidater i 2025 (STEM: Science, Tech, Engineering, Math). Heraf vil der mangle 6.500 civil- og diplomingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater.

”Vi oplever stor mangel på ingeniører – især inden for miljø- og forsyningsområdet, og det er min klare overbevisning, at der uddannes alt for få. Det betyder, at vi går glip af opgaver, og det har også betydning for vores konkurrenceevne, idet det er vigtig for os løbende at få tilført ’nyt blod’. Det har stor betydning, at vi kan sammensætte teams af både erfarne og nyuddannede til at løse opgaver,” siger Tove Nyegaard.

De senere år har landets ingeniør-, IT- og naturvidenskabsuddannelser haft stigende optag, men ifølge den nye prognose er det ikke nok til at kunne dække fremtidens behov. Den fortsatte ingeniørmangel bekymrer Thomas Damkjær Petersen, formand for Engineer the future og IDA.

”Vi har de se seneste år arbejdet intenst på at promovere de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i alliancen Engineer the future og med det stigende optag, kan vi glæde os over, at vi er nået et stykke. Vi står imidlertid stadig med en beklagelig arbejdskraftmangel og en kæmpe udfordring med udsigt til flaskehalse, der risikerer at skade virksomhedernes vækstpotentiale og dermed også fremtidens velfærd,’ forklarer Thomas Damkjær Petersen.

En tidligere prognose fra 2015 viste, at Danmark ville komme til at mangle 13.500 tekniske og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Der er altså sket et fald i arbejdskraftmanglen siden da, men det ændrer ikke ved, at der fortsat er et massivt behov for at få flere til at vælge uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi og IT, understreger Thomas Damkjær Petersen.

”Danmark halter fortsat bagud i international sammenhæng, når det handler om unges interesse for STEM-uddannelser. Det skal vi have ændret på, hvis danske virksomheder skal kunne klare sig i den internationale konkurrence,” påpeger Thomas Damkjær Petersen og henviser til OECD’s rapport, Education at a Glance 2017, der viser, at Danmark ligger i bunden, når det kommer til, hvor stor en andel af de unge, der vælger ingeniør-, naturvidenskabelige og it-uddannelser. Af rapporten fremgår det, at Danmark kun lige klemmer sig forbi Belgien, Luxembourg, Holland og Tyrkiet.

Læs også: Ukrainske ingeniører tager det danske marked med storm





© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
HimmerRiget er nomineret i årets Fine Wine i Den Danske Spiseguide
Mariagerfjord og omegn
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Mariagerfjord og omegn
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Ny udstiller på Mariagerfjord Golfcenter
Mariagerfjord og omegn
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Mariagerfjord og omegn
Forår i Dyrehaven Hadsund
Forår i Dyrehaven Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Se programmet for Sommersol i Bakkerne: Bramslev Bakkers nye festival i Danmarks smukkeste natur
Mariagerfjord og omegn
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - næsten 2500 tilmeldt i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Lær at spille golf helt gratis med Mariagerfjord Golfklub
Mariagerfjord og omegn
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
80 gråspurve lyttede til Lene Leed og Lars-Erik Quortrup Jensen
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev