Klik venligst
Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligstKlik venligstKlik venligst

Klik venligstKlik venligst

Del på Facebook   Print siden

Ny plastgenanvendelse skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne

Mariager
Mandag 8. januar 2018 kl. 15:00

Ny plastgenanvendelse skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne
Plastgenanvendelse i stor stil hos Aage Vestergaard Larsen A/S


Hvis danske virksomheder bliver endnu bedre til at genanvende plast, så forbedrer det industriens muligheder for vækst og jobskabelse.
.
Af Helle Schiønning

Det er filosofien bag projektet ’Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’, der netop har modtaget knap 3 millioner kroner i støtte fra Industriens Fond.

Industriens Fond har valgt at støtte et nyt 2-årigt projekt ’Genanvendelse af plast – en styrket dansk industri’ med knap 3 millioner kroner, og bag projektet står bl.a. brancheorganisationen Plastindustrien, genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S og Aalborg Universitet.

Kort fortalt skal projektet bidrage til, at langt mere plast fra erhvervslivet bliver genanvendt, da det giver danske virksomheder en konkurrencemæssig fordel på den internationale bane.
Første skridt i den proces er at kortlægge i hvilke brancher, der er store mængder plast til rådighed, som i dag ikke bliver genanvendt i tilstrækkeligt omfang.

Dernæst skal der etableres et plastakademi, hvor der blandt andet skal undervises i hensigtsmæssige materialevalg, design, produktionsmetoder og grønne forretningsmodeller med det formål at øge plastgenanvendelsen. Akademiet skal suppleres med en åben digital læringsplatform og et netværk for cirkulær økonomi, hvor alle med interesse for plastgenanvendelse kan deltage.

Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond, ser et stort potentiale i styrke fokus på fordelene ved at genanvende plast:

- Den teknologiske udvikling har bidraget til, at genanvendelig plast kan benyttes i meget større omfang, end det reelt sker i dag. Med det nye projekt skal brugen af genanvendelig plast højere op på agendaen hos både leverandører, producenter og aftagere af plast, fordi det kan øge både bundlinje og konkurrenceevnen hos virksomhederne.
Thomas Drustrup, adm. direktør i Plastindustrien og formand for projektets styregruppe, understreger, at støtten fra Industriens Fond er en kærkommen håndsrækning:

- Mange virksomheder arbejder allerede målrettet for at øge genanvendelsen af plast, men med vores branchekendskab ved vi også, at der stadigvæk er et stort uudnyttet potentiale. Støtten fra Industriens Fond betyder, at vi for alvor kan sætte damp under kedlerne ved at lancere en række meget konkrete tiltag, der kommer til at gøre en reel positiv forskel ude på de enkelte virksomheder.
Øget genanvendelse giver billige råvarer, højere omsætning og flere nye arbejdspladser

Nordens største plastgenanvendelsesvirksomhed Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager er partner i projektet. Den adm. direktør Franz Cuculiza fortæller, at der er mange fordele ved at øge genanvendelsen:

- Hvis vi i højere grad kan sikre, at vi ikke sender plast til forbrænding eller ubehandlet til udlandet, så vil det være en stor gevinst – både for miljøet, samfundet og ikke mindst for danske virksomheder. Genanvendelse er nemlig lig med billigere råvarer, højere omsætning og nye arbejdspladser, og vi ser meget frem til at bringe vores viden og erfaring i spil i dette projekt.
Han bliver suppleret af Gitte Buk Larsen, forretningsudvikling- og markedsføringschef i Aage Vestergaard Larsen A/S:

- En af forudsætningerne for at projektet når i mål er, at vi får skabt en øget vidensformidling og dialog i værdikæden om vigtigheden af, at et givent produktdesign skal være genanvendelsesegnet. Og det er netop et af formålene med det landsdækkende plastakademi, som vi nu skal have etableret i løbet af det næste halve år. Vi skal simpelthen have klædt beslutningstagere og designere bedre på både teknisk og holdningsmæssigt, så vi kan få højnet genanvendelsesgraden.
Mads Lebech, adm. direktør i Industriens Fond, pointerer, at danske virksomheder vil have stor gavn af at dygtiggøre sig inden for området:

- Med et øget fokus på genanvendelse og cirkulær økonomi, står de danske virksomheder også stærkere på den internationale scene, hvor interessen for bæredygtighed og FNs Verdensmål præger efterspørgslen. Det vil komme danske virksomheder til gode, hvis de formår at dygtiggøre sig inden for emnet.

Kick-off workshop den 27. februar i Mariager
Projektet bliver officielt lanceret til en kick-off workshop den 27. februar i Mariager hos Aage Vestergaard Larsen A/S i tidsrummet 10.00-14.00.
Her vil de forskellige partnere præsentere de forskellige elementer i projektet, og deltagerne bliver inviteret til at byde ind med konkrete inputs og idéer, hvilket får stor betydning for udformningen af bl.a. kurserne på plastakademiet.

Kick-off workshoppen er målrettet alle professionelle aktører, der har en interesse i dansk plastgenanvendelse.
Det er gratis at deltage, og tilmelding foregår via Plast.dk, hvor arrangementets fulde program også er tilgængeligt. Der vil i løbet af dagen også være mulighed for at nyde en god frokost og at få en rundvisning i produktionsfaciliteterne hos Aage Vestergaard Larsen A/S.

Læs også: Aage V. Larsen byder Lock Ness uhyret velkommen til Mariager



© Copyright 2018 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Mariager og omegn

En borger i Mariager spørger: Hvorfor?
En borger i Mariager spørger: Hvorfor?
Mariager og omegn
Vores rutebilstation har haft gæster
Ugens Bolig | LIEBHAVERI - måske den bedste udsigt i hele Mariager
Ugens Bolig | LIEBHAVERI - måske den bedste udsigt i hele Mariager
Mariager og omegn
Her har vi ganske enkelt en beliggenhed, som har karakter af RENT LIEBHAVERI - og måske endda den bedste udsigt i hele Mariager...
Hobro Efterskole søger 1 lærer på 81% til en fast stilling fra 1. dec. 18.
Hobro Efterskole søger 1 lærer på 81% til en fast stilling fra 1. dec. 18.
JOBANNONCE
Vi er en ordblindeefterskole for 88 normalbegavede unge med læse-stavevanskeligheder og specifikke indlæringsvanskeligheder...
Trekantruten og Veteranbanen takker af for i år
Trekantruten og Veteranbanen takker af for i år
Mariager og omegn
På den sidste lørdag i efterårsferien fløjtes der for sidste gang i år afgang for Trekantruten, den populære rundtur med tog-bus-båd ved Mariager Fjord...
AkzoNobel Specialty Chemicals er nu Nouryon
AkzoNobel Specialty Chemicals er nu Nouryon
Mariager og omegn
Klar til frigøre sit fulde potentiale som en selvstændig virksomhed. Det tidligere AkzoNobel Specialty Chemicals er i dag blevet genlanceret som Nouryon....
Randers HK håndboldoptakt på Hotel Postgaarden i Mariager
Randers HK håndboldoptakt på Hotel Postgaarden i Mariager
Mariager og omegn
Godt 180 VIP-gæster varmede op på Hotel Postgaarden i Mariager, forud for kampen mellem Randers HK og Ringkøbing Håndbold...
Portvins smagning i Assens
Portvins smagning i Assens
Mariager og omegn
Billetter sælges i DagliBrugsen Assens fra fredag den 12-10 2018...
Våben, værktøj og kontanter stjålet fra landejendom
Våben, værktøj og kontanter stjålet fra landejendom
Mariager og omegn
Fra en landejendom er der stjålet våben, værktøj og 7000 kroner i kontanter...
Birgittaforeningen inviterer til årsmøde og foredrag
Birgittaforeningen inviterer til årsmøde og foredrag
Mariager og omegn
Klostersalen i Mariager er rammen, når Birgittaforeningen i Mariager inviterer til årsmøde fredag, den 26. okt. kl. 19.00...
Politiet undersøger 2 brande | Brandene er muligvis påsatte
Politiet undersøger 2 brande | Brandene er muligvis påsatte
Mariager og omegn
Politiet har modtaget anmeldelse om 2 brande i nat – kl. 00.45 og kl. 00.59 – og har igangsat en brandundersøgelse...
Klik venligst
Tilbudsaviser og magasiner:
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev