Annonce
Del på Facebook   Print siden

Assens summer af frivillige hænder og aktive børn

Assens
Onsdag 22. februar 2017 kl. 10:00

Assens summer af frivillige hænder og aktive børn
Temaet fra Sjov & Ballade, og mon ikke Alberte og Marie udlevere temaet fuldt ud.


I uge 7 havde børnene i Mariagerfjord Kommune vinterferie, hvilket er lige med hygge og afslapning, men ikke lige når vi kigger på de 3 første dage.
.
AF Klaus Hansen

For mandag, tirsdag og onsdag var der liv og glade dage i Assens Hallerne, hvor knap 100 børn var aktive under temaet Sjov & Ballade.

AIF - Assens Idrætsforening havde igen budt indenfor til Aktiv Ferie i samarbejde med Mariagerfjord Kommune. Rundt om i kommunen kunne børnene vælge blandt flere forskellige aktiviteter, og i Assens var der mulighed for at boltre sig i alle former for idræt samt andre kreative aktiviteter. Der blev hoppet, sjippet, danset, spillet bold, rullet på diverse boards, svunget ketchere, sprunget på trampoliner og meget, meget mere. Alt sammen på børnenes præmisser.

Til at holde styr på tropperne havde 32 frivillige instruktører, forældre og ældre søskende meldt sig, til at få de tre dage til at forløbe ligeså gnidningsløst, som i de tidligere 4 år, hvor tilbuddet har været at finde i Assens.

Ud over aktiviteterne sørgede vi også for, at der i løbet af formiddagen blev serveret frugt og lidt saft, og ligeledes blev der serveret frokostbuffet samtidig med at der blev pustet ud og slappet af ... bare en lille smule, for knap var sidste bid blevet fortæret, før tallerkenen var sat på plads, og skoene atter blev snøret, og retur i hallerne var børnene atter igang med nye aktiviteter - pauser havde de knap nok tid til.

Inden dagens program var slut, blev oprydningen foretaget i fællesskab, for så at slutte af med et stykke nybagt kage, som forældrene havde sørget for.

Det der er kendetegnende ved Aktiv Ferie i Assens er, at vi år efter år med stor begejstring ser hvor alle aldersgrupper lige fra de 6-årige til de unge mennesker på 15 år hygger sig på kryds og tværs og skaber nye relationer, hvilket er enormt sundt for et lille samfund. Det er primært børn fra Assens Skole der deltager, men der var også 10-12 børn fra Hadsund og Mariager, som hurtigt falder ind i mængden, fortæller formand for AIF Gymnastik Jytte Thygesen.

Alt i alt kan vi igen se tilbage på 3 fantastiske aktive dage i Assens, hvor alle - både børn og voksne - hyggede sig. Med så mange frivillige hænder og endnu flere skønne børn, kan det kun blive en succes.
Så mon ikke vi igen i 2018 står klar til at byde indenfor i Assens Hallerne!



© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Er du klar til Mariagerløbet den 8. juni?
Er du klar til Mariagerløbet den 8. juni?
Mariager og omegn
Salt Turen har haft sin jomfrurejse
Salt Turen har haft sin jomfrurejse
Mariager og omegn
A Porta B&B - kom til Mariager og sov godt
A Porta B&B - kom til Mariager og sov godt
Mariager og omegn
Mariager får en brætspilsklub
Mariager får en brætspilsklub
Mariager og omegn
Mariager: Bygninger solgt – værksted lukker
Mariager: Bygninger solgt – værksted lukker
Mariager og omegn
Klosterkælderen Antik kan fejre 20 års jubilæum i Mariager
Klosterkælderen Antik kan fejre 20 års jubilæum i Mariager
Mariager og omegn
Det hele blomstrer i Assens
Det hele blomstrer i Assens
Mariager og omegn
Biler og hygge - på Egepladsen i Mariager
Biler og hygge - på Egepladsen i Mariager
Mariager og omegn
Kom med til infomøde om Naturbadet Mariagerfjord
Kom med til infomøde om Naturbadet Mariagerfjord
Mariager og omegn
Soroptimisterne inviterer på en gåtur i Mariager
Soroptimisterne inviterer på en gåtur i Mariager
Mariager og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev