Del på Facebook   Print siden
Mariager

Pressenævnet kritiserer Mariager-dokumentar

Mariager
Tirsdag 20. september 2016 kl. 20:30

Pressenævnet kritiserer Mariager-dokumentar
Arkivbillede


AF Klaus Hansen


DR får kritik af Pressenævnet for dokumentaren ’Løgn eller chikane i Mariager’, der blev sendt på DR1 og DR2 i februar.

Pressenævnet kritiserer DR for dokumentaren ’Løgn eller chikane i Mariager’, som blev sendt først på DR1 og siden på DR2 i februar i år.

DR oplyser på deres nyhedssite:

Programmet handlede om en sag om chikane i den nordjyske by Mariager i oktober 2014, hvor Tulle Krøyer og hendes samlever var udsat for chikane. Da udsendelsen blev sendt, havde en mand været sigtet for chikanen i over et år.

Efter dokumentaren gik Tulle Krøyer til Pressenævnet, fordi hun blandt andet mente, at DR hverken havde været kritisk over for de kildeudsagn, der kom frem i udsendelsen, eller havde givet hende mulighed for at se indholdet af udsendelsen igennem, inden den blev vist.

Pressenævnet kritiserer blandt andet, at DR ikke medtog Tulle Krøyers forklaring i den del af programmet, hvor en tidligere kollega fortæller, at Tulle Krøyer for knap 20 år siden forlod sin daværende arbejdsplads på grund af uoverensstemmelse med kilden og ledelsen på stedet. Tulle Krøyer bestrider selv, at det hang sådan sammen.
Et andet sted i programmet beskriver en kilde sin og Tulle Krøyers relation som et kæresteforhold. Kilden beskriver også, at Tulle Krøyer udgav sig som en anden person med et andet navn og et andet liv.

En online-relation
Tulle Krøyer fremhæver dog i sin klage til Pressenævnet, at der alene var tale om en online-relation – ikke et kæresteforhold i den virkelige verden. For, ifølge Tulle Krøyer, mødtes de aldrig.

”Pressenævnet kritiserer, at DR ikke medtog Tulle Krøyers forklaring om, at forholdet alene var online, hvor det er mere naturligt at anvende opdigtede navne,” hedder det i afgørelsen, hvor Pressenævnet også kritiserer DR ”for ikke at have gengivet de to kilders historier med den præcision, som man må kunne forvente i en kritisk omtale”.

Pressenævnet kritiserer også, at Tulle Krøyers advokat – trods to henvendelser – ikke fik tilbudt at se programmet igennem inden offentliggørelsen, hvad den anden hovedperson – den sigtede i sagen – fik mulighed for.

Havde almen interesse

Tulle Krøyer havde også klaget over en lang række andre punkter i udsendelsen, som Pressenævnet ikke kritiserede. Pressenævnet slår blandt andet fast, at DRs vinkel, hvor der bliver stillet spørgsmål om, hvorvidt det er rimeligt, at en mand har været sigtet i mere end et år, herunder undersøgelsen af Tulle Krøyers troværdighed, havde almen interesse, ligesom det var relevant at medtage oplysningerne fra kilder, der kunne belyse dette.

Pressenævnet mener heller ikke, at der er tilstrækkelig grund til at kritisere dokumentaren for at være ensidig eller i øvrigt grund til at kritisere programmets vinkling og redigering.

-

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

GF Forsikring åbner det lokale kontor for Randers, Hobro og Hadsten
GF Forsikring åbner det lokale kontor for Randers, Hobro og Hadsten
Mariagerfjord og omegn
Dårlig balance sender seniorcyklister i asfalten
Dårlig balance sender seniorcyklister i asfalten
Mariagerfjord og omegn
Eftersøgt kvinde fundet død
Eftersøgt kvinde fundet død
Mariagerfjord og omegn
Pas på hjortene i trafikken: Nu stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler
Pas på hjortene i trafikken: Nu stiger antallet af henvendelser om hjortepåkørsler
Mariagerfjord og omegn
Markedsføring på fjordavisen.nu med bannerannonce
Markedsføring på fjordavisen.nu med bannerannonce
Mariagerfjord og omegn
Mangler du en tam and
Mangler du en tam and
Mariagerfjord og omegn
VI CYKLER TIL ARBEJDE sammen hver for sig
VI CYKLER TIL ARBEJDE sammen hver for sig
Mariagerfjord og omegn
Overrækkelse af Handicapprisen 2020 udskydes
Overrækkelse af Handicapprisen 2020 udskydes
Mariagerfjord og omegn
Kvinde sigtet efter kommentar på Facebook
Kvinde sigtet efter kommentar på Facebook
Mariagerfjord og omegn
Holder du afstand når du kører bil?
Holder du afstand når du kører bil?
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev