Del på Facebook   Print siden
Mariagerfjord

SF har afholdt generalforsamling

Mariagerfjord
Torsdag 10. marts 2016 kl. 06:00

SF har afholdt generalforsamling

.
Af formand for SF Mariagerfjord, Peder Larsen

SF Mariagerfjord afholdt 8. marts generalforsamling. Hermed følger formandens beretning:

I 2015 oplevede vi i Danmark et skifte i dansk politik fra Helle Thorning til Lars Løkkes borgerlige regering. Det udmøntede sig i fortsættelse af håndværkerfradrag til de rige, lavere afgift på luksusbiler og varslede besparelser på Danmarks eneste råstof - Veluuddannede unge mennesker. Sidstnævnte besparelse betyder fyrring af lærere på universiteter, gymnasier og andre skoler.

Lokalt i MFK, har vi i SF også haft mange kampe. Venstre stillede forslag om lukning af Assens skole og det foregik meget diskret indtil SF og lokale i Assens gik ind i kampen for at bevare skolen i kommunens 5. største by. Peder Larsen fra SF, fik oprettet en Facebook gruppe som hurtigt fik 1200 medlemmer og der blev nedsat en lokal protestgruppe. Al den opmærksomhed fik både DF, Venstre og Socialdemokraterne til at opgive deres forehavende.

Også budget 2016 viste igen hvorfor SF er vigtigere end nogensinde. Et enigt byråd vedtog at lukke kommunens specialtilbud i ”inklusionens navn” Nu skulle de også stå for skud.

Er disse stakkels unger med ADHD, autisme, angst, generelle indlæringsproblemer mv., så blevet en del af det store fællesskab ved et trylleslag. Svaret er NEJ. Flere er ensomme i klassen, nogle sidder i andre lokaler og har bare en anden form for specialundervisning, nogle gange af ikke uddannede speciallærere og andre hører vi slet ikke om fordi de går overhoved ikke i skole mere. Kan vi være det bekendt i Danmark?

Social dumping, er heller ikke noget man kan blive enige om i MFK, her flyver et byrådsflertal stadigvæk gerne med RYAN AIR. Trist med sandt. Ej heller ønsker MFK at vedtage sociale klausuler ved fx byggerier og større vedligeholdelsesopgaver. Vi tror på at det får flere svage i arbejde som så samtidig vil gavne kommunens økonomi. Også mangel på lærlingepladser kan afhjælpes ved klausuler.

Miljøområdet er blevet glemt siden vi fik venstre borgmester, nu er formanden for teknik og miljø en DFér som vil stoppe lugning og i stedet sprøjte vores bede mv. med Round Up. Hvorfor nu det? Jo pga. en helt utrolig lille besparelse. Vi vægter RENT drikkevand og ønsker ikke udenlandske tilstande, hvor købevand er nødvendigt.

I SF vil vi presse på i forhold til en mere aktiv landsbypolitik. Landsbyerne bliver holdt for nar og dør ud mens vi bare kigger på. Der er brug for ny-tænkning så flere penge og beslutninger bliver flyttet ud ttil landsbyerne selv. Fx de grønne områder, skolebuskørsel. Forsamlingshuset, hallen osv. I SF tør vi godt lave forsøgsordninger.
Vores svage medborgere som er syge, på understøttelse, kontanthjælp eller fleks-ydelse, har også brug for at blive taget imod som ligeværdige. Vi skal som kommune blive en af de bedste kommunen i landet til at arbejdsprøve på en respektfuld facon, vi skal finde jobåbninger til de mennesker som kun har manglende job som problem og hjælpe de med flere problemer med fx psykologhjælp eller coaching eller mentor ordning osv.

SF Mariagerfjord glæder sig til kommunalvalget næste år og kan meddele at vores spidskandidat er Peder Larsen fra Mariager.

Derudover arbejder vi i resten af 2016 på at sætte et stærkt hold af kandidater til det kommende valg.

Foto: Peder Larsen(formand), Thorbjørn Boldsen (næstformand), Ager Hansen, Jes Nørholm, Janni Platz Styhr, Bent Brams, Jonna Lauritzen



© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 19
Vi ved det sker i Mariagerfjord | Weekenden uge 19
Mariagerfjord og omegn
Hvad er Kristi Himmelfart?
Hvad er Kristi Himmelfart?
Mariagerfjord og omegn
50 vækstpuljemillioner på vej til Norlys' andelshavere
50 vækstpuljemillioner på vej til Norlys' andelshavere
Mariagerfjord og omegn
Nu er der liv i Kulturskolens lokaler igen efter lang nedlukning
Nu er der liv i Kulturskolens lokaler igen efter lang nedlukning
Mariagerfjord og omegn
Ny bispekandidat til det nordjyske!
Ny bispekandidat til det nordjyske!
Mariagerfjord og omegn
Ukrudtsbrænderen er forårets store brandstifter
Ukrudtsbrænderen er forårets store brandstifter
Mariagerfjord og omegn
Nu er der et coronapas for immunitet
Nu er der et coronapas for immunitet
Mariagerfjord og omegn
 Udsigt til tæt trafik i Kristi Himmelfartsferien
Udsigt til tæt trafik i Kristi Himmelfartsferien
Mariagerfjord og omegn
I denne uge inviteres de 55-59-årige
I denne uge inviteres de 55-59-årige
Mariagerfjord og omegn
Mariager Fjord OK til stævne igen efter Coronapause
Mariager Fjord OK til stævne igen efter Coronapause
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser, magasiner med mere:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev