Del på Facebook   Print siden
Mariagerfjord

Fandt mange værdifulde maskiner hos kunder

Overtog kendt konkursbo
Torsdag 4. juni 2015 kl. 08:00

Fandt mange værdifulde maskiner hos kunder

.
Et større detektivarbejde førte til, at omkring 100 landbrugsmaskiner blev gravet frem fra boet, da Jens Almar overtog det konkursramte Scan-Agro sidste år. De mange maskiner var lånt eller lejet ud til kunder og var derfor ikke synlige for opkøber, da han i løbet af blot en uge købte boet i juli 2014. Nu sælges de på auktion – som en del af de 2000 effekter, der er tilbage af boet.

Det var lidt ligesom at tage bunken op i kortspillet Rummy, da Jens Almar sidste sommer købte boet efter det konkursramte Scan-Agro: han vidste, at der lå mange gode kort gemt i bunken – men ikke præcis hvor mange - og han vidste ikke, om han kunne komme af med de overskydende igen.

- Der var da nogle nætter, hvor det var svært at falde i søvn. Men heldigvis viste det sig, at der var rigtig mange gode effekter i boet, og at det var nemt at få solgt en stor del af de mange maskiner og reservedele, vi ikke selv havde brug for, fortæller Jens Almar, der som indehaver af Lindus Maskinhandel så et potentiale i at købe konkursboet efter konkurrenten Scan-Agro og derved få adgang til Scan-Agros mange sprøjtekunder.

En af de mange overraskelser var, at der ved gennemgang af papirerne efter købet dukkede omkring 100 landbrugsmaskiner frem, som var lånt ud til kunder i Scan-Agro eller lejet ud på aftaler, der ofte var misligholdte. Traktorer, såmaskiner og minigravemaskiner blandt andet. Almar, der før har købt konkursbo og solgt dem igen, satte en større indsats ind på at opspore maskinerne, hente dem hjem eller sikre sig bæredygtige kontrakter - og udfordringer har der været en del af undervejs.

- Det har været et kæmpearbejde, vi har brugt rigtig mange timer på det, og det har ikke altid været lige sjovt. En enkelt gang er jeg blevet truet med, at jagtgeværet ville blive hentet frem, men det kom nu aldrig såvidt, og vi fik maskinerne, beretter han.

De tilbageleverede maskiner sælges nu på auktion sammen med en række andre effekter. Derved forventer Almar at kunne afslutte et års intensivt arbejde med at afhænde konkursboet. De første 2000 effekter har Almar solgt via tre store udsalg – herunder en del Same-traktorer, Lamborghini-traktorer og minigravemaskiner fra Kina.

- Traktorerne og minigravemaskinerne var jeg bange for, om jeg kunne komme af med. Men det viste sig, at der var stor efterspørgsel på dem blandt andet fra juletræs-dyrkere, planteskoler, landmænd og maskinhandlere i ind- og udland, fortæller Almar, der selv tilbage i 1965 startede sin karriere i erhvervslivet som traktormekaniker.

- Såmaskinerne kunne vi imidlertid ikke nå at samle og gøre klar sidste år. Det har vi brugt vinteren på, og de kommer nu på auktion den 20. juni sammen med harver, plove, værktøjsudstyr og kontorinventar. 2000 effekter i alt, forklarer han.

De mange maskiner og effekter er samlet i Hadsund, hvor Scan-Agro, der før konkursen var Danmarks største maskinhandel med afdelinger på Fyn og Sjælland og eksport til østlandene, havde hovedkontor. Dagen før auktionen er der bud-runde på bygningerne, der ejes af Realkredit Danmark og sælges gennem Home.

- Vi skal være ude af bygningerne, så snart de er solgt, så alt skal væk under auktionen. Men det forventer jeg også kommer til at ske, for der er nogle virkelig gode maskiner, og da køberne selv bestemmer prisen, kan det jo kun gå godt, slutter Jens Almar.

Om Jens Almar:
Indehaver af Lindus Maskinhandel ApS, der producerer og servicerer marksprøjter samt importerer Western vogne gennem Western DK A/S.

Se film hvor Jens Almer præsenterer her

Ejendommen
Den samlede ejendom Østergade 63, 65, 67-69, 71, 9560 Hadsund, (der udgør en stor bygningsmasse på samlet 10.393 m² og 27.954 m² samlet grundareal) udbydes til salg i budrunde. home Erhverv Østjylland – Århus afholder åbent hus på adressen hhv. d. 19. juni og 26. juni begge dage i tidsrummet kl. 13 – 13.45. Budfrist 6. juli 2015 kl. 12. Se udførlig beskrivelse på www.homeerhvev.dk.

Praktiske oplysninger
Auktionshus: Campen Auktioner A/S
Webadresse: www.campenauktioner.dk
E-mail: mail@campenauktioner.dk


Campen Auktioner A/S: Katalog nr. 301, Fysisk auktion, afholdes lørdag den 20. juni fra klokken 08:00 i Østergade 65, 9560 Hadsund. Entré: 30 kroner.

Eftersyn: Til både fysisk og netauktion 303, 304, 306 og 307 afholdes med start lørdag den 20. juni fra kl. 08:00 i Østergade 65, 9560 Hadsund.

Udlevering: Udlevering på auktionsdagen for fysisk auktion 301 indtil kl. 18:00 samt mandag den 22. juni kl. 09:00-15:00 og tirsdag den 23. juni kl. 09:00-15:00.


Med venlig hilsen / Best regards

Annette Kjær
Campen Auktioner A/S


© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Sommerturné med UngCampingvognen
Sommerturné med UngCampingvognen
Mariagerfjord og omegn
Er indbrudstyvene i Mariagerfjord gået på sommerferie?
Er indbrudstyvene i Mariagerfjord gået på sommerferie?
Mariagerfjord og omegn
Propfyldte moler: Coronakrisen har givet et boom i lystfiskeriet
Propfyldte moler: Coronakrisen har givet et boom i lystfiskeriet
Mariagerfjord og omegn
56 dagplejere er med i nyt bevægelseskoncept
56 dagplejere er med i nyt bevægelseskoncept
Mariagerfjord og omegn
Coronaeffekt: Danskerne afprøver nye ferieformer i 2020
Coronaeffekt: Danskerne afprøver nye ferieformer i 2020
Mariagerfjord og omegn
Øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og Regionen skal gøre Nordjylland stærkere
Øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og Regionen skal gøre Nordjylland stærkere
Mariagerfjord og omegn
Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
Mariagerfjord og omegn
Det summer af sol og sommer
Det summer af sol og sommer
Mariagerfjord og omegn
1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Nu åbner plejecentrene i Mariagerfjord Kommune for besøg inde og ude
Nu åbner plejecentrene i Mariagerfjord Kommune for besøg inde og ude
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev