Annonce
Del på Facebook   Print siden

90 danske atleter skal til OL

Danmarkidag
Søndag 24. januar 2021 kl. 13:00

90 danske atleter skal til OL
Foto: BESTSELLER for DIF


Foto: Håndboldspillerne Rasmus Lauge, Lasse Svan og Niklas Landin.
.
Med et halvt år til OL, er Danmark sikker på minimum 56 OL-atleter i Tokyo

Forventningen er, at det danske OL-hold ender med cirka 90 atleter i 16-20 idrætsgrene.

Når ilden tændes på det olympiske stadion i Tokyo om præcis et halvt år - den 23. juli 2021 – så bliver det med omkring 90 danske atleter i truppen, hvis man spørger Søren Simonsen, der er DIF's chef de mission for det danske OL-hold:

"Det er naturligvis svært at sige præcist, hvor mange danske atleter der ender med at skulle til OL i Tokyo til sommer, når flere kvalifikationskonkurrencer udskydes for tiden. Men går det som forventet, og som vores analyser viser, så kommer det danske OL-hold til at bestå af cirka 90 atleter i 16-20 sportsgrene."

Færre atleter end i Rio

Hvis man sammenligner det forventede antal danske OL-atleter i Tokyo med de tre seneste lege i Beijing i 2008, London i 2012 og i Rio de Janeiro i 2016, så ligger den forventede antal atleter i Tokyo i den lave ende. I 2008 deltog 84 danske atleter, i London var der 112 og i Rio var antallet 120 danske OL-atleter. Den væsentligste forklaring på forskellene er, at der i Beijing deltog et enkelt dansk håndboldhold, i London var der to danske håndboldhold, mens der både var kvalificeret et dansk håndbold- og fodboldhold i Rio.

I Tokyo får vi kun et enkelt hold med i form af herreholdet i håndbold, som består af 14 spillere. Holdkvalifikationer ændrer altid stort på den danske holdstørrelse, men egentlig går jeg ikke så meget op i antallet af atleter. Jeg fokuserer mere på kvaliteten af de atleter, vi sender til OL, og umiddelbart ser det ud til at Danmark kommer til at stille med et stærkt hold. Jeg har jeg en rigtig god mavefornemmelse," slutter den danske OL-chef.

Fuld fokus trods usikre forhold

Der er er på nuværende tidspunkt udtaget 17 danske OL-atleter i syv sportsgrene, mens Danmark har tilkæmpet sig deltagelse i yderligere fire idrætsgrene med 49 nationspladser – altså pladser der fortsat mangler at blive sat konkrete navne på (Danmark har fx kvalificeret et hold i herrernes håndboldturnering, men de 14 spillere på holdet er endnu ikke udtaget).

De resterende kvalifikationer kommer til at ske på forskellige måder. For badmintonspillernes vedkommende sker det på baggrund den verdensrangliste, som opgøres den 4. maj, mens det i løb og svømning handler om at komme under særlige kravtider ved udvalgte stævner.

Om alle kvalifikationsstævner bliver afholdt som planlagt, er dog meget usikkert på grund af den øjeblikkelige coronasituation. Alligevel er Team Danmarks adm. direktør, Lone Hansen, fortrøstningsfuld, når hun kigger på atleternes evne til at kæmpe for Danmark trods pandemiens udfordringer.

"Det er imponerende at se, hvordan atleterne sammen med deres trænere og Team Danmarks eksperter har tacklet nye udfordringer det seneste års tid. Vi har sammen med forbundene flere gange haft både en plan A, B og C på bordet, men to dage efter har alt set anderledes ud. Atleterne er vanvittig dygtige til at holde fokus på det, de kan gøre noget ved, og det er deres træning og forberedelser til konkurrencer. Heldigvis fik vi hurtigt økonomisk hjælp af Salling Fondene, KIRKBI og regeringen, da OL blev udskudt sidste år, så vi har gode muligheder for at understøtte atleter og trænere bedst muligt frem mod et forhåbentlig fantastisk OL til sommer," siger Lone Hansen.

Se det foreløbige danske hold på www.ol.dk


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev