Annonce
Del på Facebook   Print siden

85 år gammelt motortog indledte årets første sommerdag

Mariager og omegn
Mandag 7. juni 2021 kl. 11:00

 85 år gammelt motortog indledte årets første sommerdag
Motortoget på vej syd for Lunddalen, på en af årets første sommerdage. Foto Asger Christiansen


Af Carina Kondrup

85 år gammelt motortog indledte årets første sommerdag

Den danske sommer viste sig endelig fra sin allersmukkeste side, da veteranbanen i søndags indledte sin sæson nummer 52.

Havde det ikke været fordi togets endestation var Handest, kunne motortoget lige så godt træde ind på scenen og befordre gæster til Badehotellet i Vendsyssel anno 1936. Ombord var der plads til den neurotiske skuespiller Hr. Weyse, den eftertænksomme kontorchef Hr. Aurland og de to bridgespillende søstre.

Et smukt lakeret teaktræstog – 85 år gammelt – forlod søndag formiddag stationen i Mariager for at gøre turen på de 17 kilometer til endestationen i Handest. Adskillige af togets rejsende havde fulgt opfordringen og medbragte frokostkurven, som blev nydt undervejs ved de små klapborde under vinduerne. Et yngre selskab havde valgt at forsøde turen med kold rose`, indtaget i langstilkede glas med tilhørende snacks. Det er en tur med stil!


Motortoget bugter sig gennem bølgende gule rapsmarker. Foto: Asger Christiansen

Fra vognene kunne det afvekslende landskab nydes i ro og mag, og samtidig kunne man nå at læse om turen i veteranbanens nye folder Hvad man ser fra kupevinduet. Nogle af de yngste gæster fandt hurtig vej ud til motorføreren i fronten af toget, hvor motorkassen blev inddraget som bænk. Herfra kunne turen og landskabet opleves i børnehøjde, og samtidig blev der holdt øje med, hvordan man betjener en gammel en motorvogn. ”Det er vist ikke så lige til at skifte gear på sådan et gammelt tog. Det er også spændende at holde øje med signalerne undervejs på togturen”, slog børnene fast.

Op gennem den lysegrønne skov i Lunddalen gik det med 30 kilometer i timen, og ud over de lave markområder mellem True og Vester Tørslev bugtede toget sig gennem flotte gule rapsmarker, mens de stedlige kreaturer igen skulle vende sig til, at nu kommer der besøg af nogle mærkelige køretøjer




Motortoget velankommet til Handest, foto Asger Christiansen

Handest er det lokale trafikknudepunkt. Her udveksles der rejsende til/fra TREKANTRUTEN. Mange rejsende fra veterantoget skulle fra Handest station videre med TREKANTRUTENS bus til Hobro og derfra med turbåden Svanen tilbage til Mariager, mens tilsvarende rejsende ankom med bus fra Hobro efter en sejltur på Mariager Fjord.

Tid til en forfriskning og en herlig kold is er der heldigvis mulighed for i Handest og også et lille kig indenfor på det gamle stationskontor, hvor landets regent Chr. 10. kigger ned til sine landsmænd.

”Vi kom rigtig godt i gang med sæsonen i år”, fortæller veteranbanens driftsbestyrer Ole Juhl. ”Det er dejligt at opleve, hvordan vore rejsende kommer hen og takker for en god tur, når vi når frem til endestationen. Rigtig mange benytter sig også af at kunne booke billetter i forvejen til toget eller til Trekantruten via banens eller Svanens hjemmeside. Her er virkelig sket et boom i forudbestillingerne.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Nytårsappel fra Assens IF
Nytårsappel fra Assens IF
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev