Annonce
Del på Facebook   Print siden

70.000 skoleelever vender gaverne ryggen og retter blikket mod udsatte børn i december

Danmarkidag
Mandag 21. december 2020 kl. 06:00

70.000 skoleelever vender gaverne ryggen og retter blikket mod udsatte børn i december
Mille Gori, bedre kendt som Motor Mille, er i år vært på Omvendt Julekalender. Foto - Chilie Hviid Orloff.jpg


Af Klaus Hansen

Rekordmange elever deltager i år i Omvendt Julekalender, der fokuserer mere på at glæde andre med gode gerninger end pakkekalender og julegaver. Eleverne lærer om verdens børn og gør gode gerninger, der glæder andre. Både for dem, der er tættest på og for dem, man slet ikke kender.

I skoleklasser landet over er elever i gang med at samle flasker, klippe julepynt og tømme opvaskemaskiner. I SOS Børnebyernes skoletilbud, Omvendt Julekalender, opfordres eleverne nemlig til at gøre gode gerninger i december. Med de gode gerninger spreder eleverne glæde hos deres familier, men også blandt børn ude i verden. Mange elever får nemlig et lille beløb for de gode gerninger, som de giver videre til klassens indsamling for verdens udsatte børn.

Rekordmange elever deltager i år i Omvendt Julekalender, der handler om at vende blikket ud i verden og give i stedet for at få. I Mariagerfjord Kommune deltager 467 elever på 8 skoler. SOS Børnebyerne står bag kalenderen, og det er organisationens arbejde for forældreløse og udsatte børn, som de danske elever støtter i december. Hver dag kan de åbne julekalenderen, hvor Mille Gori, også kendt som Motor Mille fra DR Ramasjang, præsenterer en film om et barn i et andet land. Det er anden gang, at Mille Gori er vært for den populære julekalender.

”Det bedste er at fortælle historier, som gør børn nysgerrige på sig selv og deres omverden - derfor er jeg vært på Omvendt Julekalender. Børn er nysgerrige væsner, og når vi giver dem indblik i andre børns hverdag, så får de lyst til at vide mere og gøre noget godt for de børn, de ser på skærmen. Jeg synes, at det er helt vildt vigtigt, at vi lærer børn, at vi skal hjælpe hinanden,” siger Mille Gori.

Både elever, lærere og forældre tager for ottende gang godt imod kalenderen, som sætter julen i perspektiv for børnene samtidig med, at det er helt i julens ånd at gøre gode gerninger for hinanden.

”Det gør mig glad og stolt, at så mange elever er med til at vende blikket ud i verden i julemåneden, hvor gaveræset ellers nemt kan tage fokus fra det, det i virkeligheden handler om, nemlig at gøre noget godt for andre,” siger Mille Gori.

I år i Mariagerfjord Kommune har 8 skoler og 467 elever været med i kalenderen, hvor skoleelever lærer om børns vilkår i andre lande og kan samle ind til fordel for fattige og udsatte børn.

Fakta om Omvendt Julekalender

- Rekordmange børn er med i Omvendt Julekalender i år. Sidste år deltog 30.000 børn, mens det højeste antal deltagere hidtil har været 51.000 børn

- Gennem de sidste syv år har skoleeleverne samlet i alt 1,9 millioner kroner ind til udsatte og forældreløse børn gennem SOS Børnebyerne

- Omvendt Julekalender består af en julekalender, der indeholder film og opgaver til hver dag i december. I hver film kan man møde et barn, der lever helt anderledes end herhjemme

- Det er gratis for skolerne at deltage i kalenderen, og det er frivilligt, om klassen vil samle ind

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Danmarkidag
God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev