Del på Facebook   Print siden

613 nummerplader stjålet i Østjylland: Nu er en nummerpladeforsikring på vej

Hobro og omegn
Fredag 22. november 2019 kl. 15:00

613 nummerplader stjålet i Østjylland: Nu er en nummerpladeforsikring på vej
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Tyveri af nummerplader er udbredt i Østjylland, hvor 613 østjyder har indgivet en anmeldelse om nummerpladetyveri i løbet af det seneste år.

Men et nyt samarbejde mellem BroBizz og GF Forsikring giver PayByPlate-kunder en særlig forsikring, der dækker, hvis bilens nummerplader bliver stjålet eller skal udskiftes.

I perioden fra juli 2018 til juni 2019 har flere end 6.000 danskere fået stjålet deres nummerplade. I Østjylland var tallet 613. Nu kan PayByPlate-kunder få forsikret deres nummerplader, når nummerpladetyven er på spil. Forsikringen er et resultat af et nyt strategisk samarbejde mellem BroBizz A/S og GF Forsikring.


Det kan være en alvorlig kattepine, når nummerpladerne på bilen pludselig er forsvundet, og man som bilist står med en uforudset udgift og en manglende nummerplade, som af mange østjyder bruges som betalingsmiddel, når de kører over broer, tager færgen, parkerer eller får vasket bilen. Men nu er der hjælp at hente for de østjyske billister i form af en nummerpladeforsikring.

I fælleskab har BroBizz og GF Forsikring nemlig lanceret den allerførste forsikring i Danmark, som alene dækker bilens nummerplade. Dermed gøres der op med den hidtidige praksis, hvor de fleste østjyske bilister har fået dækket deres nummerplader via bilens kaskoforsikring, der typisk har en selvrisiko, der er højere end prisen for et sæt nye standardplader. Nummerpladeforsikringen bliver en gratis del af BroBizz's kendte PayByPlate-betalingsform.

- Vi arbejder hele tiden på at tilbyde vores kunder flere attraktive muligheder gennem nye partnerskaber. Samarbejdet med GF Forsikring giver vores PayByPlate-kunder mulighed for at forsikre deres nummerplade for 0 kr. og uden selvrisiko. Det er nemt og enkelt at betale med nummerpladen. Derfor skal det også være nemt og enkelt at forsikre den, siger Kasper Ørtvig, adm. direktør i BroBizz A/S.

Alle østjyske kunder hos PayByPlate kan få den nye nummerpladeforsikring – uanset deres nuværende forsikringsselskab. De skal blot tilmelde sig på www.gfforsikring.dk/nummerpladeforsikring.

Nye kundebehov, nye forsikringsmuligheder
GF Forsikring ønsker hele tiden at tilpasse forsikringerne til de udfordringer, som danskerne bliver mødt af i hverdagen. Her er den nye nummerpladeforsikring et godt eksempel, hvor tal fra politiet viser, at tyveri af nummerplader fortsat er et problem. Alene i perioden fra juli 2018 til juni 2019 har Østjyllands politi modtaget 613 anmeldelser om stjålne nummerplader.

- Vi er glade for det nye samarbejde med BroBizz. Med den nye forsikring håber vi at ramme et behov hos mange forbrugere, som kan få en nem og hurtig dækning af deres nummerplader. Omdrejningspunktet for samarbejdet er at udnytte det fælles markedspotentiale ved at skabe merværdi for hinandens kunder, siger Bjarne Toftlund, adm. direktør i GF Forsikring.

Samarbejde bliver gradvist udbygget
Nummerpladeforsikringen er det første resultat af det nye samarbejde mellem BroBizz og GF Forsikring. Samarbejdet vil blive gradvist udbygget hen over de kommende år. Ud over nummerpladeforsikringen introduceres allerede nu en særlig aftale til alle BroBizz-privatkunder med en række fordele, bl.a. forsikring af parkeringsskader, gratis vejhjælp det første år og særlig rabat på øvrige forsikringer.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Se hvem der skal konfirmeres i Hobro Kirke lørdag d. 15. august
Se hvem der skal konfirmeres i Hobro Kirke lørdag d. 15. august
Hobro og omegn
FDF Hobro melder klar med opstart til ny sæson
FDF Hobro melder klar med opstart til ny sæson
Hobro og omegn
Nyt apotek åbner i Hobro - Apotek Fyrkat
Nyt apotek åbner i Hobro - Apotek Fyrkat
Hobro og omegn
Tre testkampe i vente inden sæsonstart
Tre testkampe i vente inden sæsonstart
Hobro og omegn
Nyt kulturhus og rådhus måske på vej i Hobro
Nyt kulturhus og rådhus måske på vej i Hobro
Hobro og omegn
Skulpturer holder flyttedag
Skulpturer holder flyttedag
Hobro og omegn
Nyt ansigt ved Mariagerfjord Erhvervsråd
Nyt ansigt ved Mariagerfjord Erhvervsråd
Hobro og omegn
Søndagsomvisning i Kunstetagerne i fortællingens tegn
Søndagsomvisning i Kunstetagerne i fortællingens tegn
Hobro og omegn
Pung stjålet fra lejlighed | Tyv hævede 3500 kr.
Pung stjålet fra lejlighed | Tyv hævede 3500 kr.
Hobro og omegn
Mathies Skjellerup og Hamse Hussein stopper i Hobro IK
Mathies Skjellerup og Hamse Hussein stopper i Hobro IK
Hobro og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev