Del på Facebook   Print siden

60 år i dag

Navne
Mandag 6. februar 2023 kl. 05:00

60 år i  dag

60 år i  dag
.
Peter Muhl "mælkedrengen" fra Aalykke fylder 60 år mandag d. 6. februar

Peter flyttede til Hadsund i tresserne, og boede i del år i mælkeforretningen Aalykke i Vestergade i Hadsund. Børnehaven Solstrålen på havnen var starten på Peters børnehave liv. Barndommen foregik på " fri fod" i Hadsund sammen med hans dejlige kammerater.

Hadsund skole fulgte efter fra 1970- 80, forældrene Merry og Bent Vejen Nielsen byggede nyt hus på Hedevej 27 i starten af halvfjerdserne. Peter tog HF fra Hobro gymnasium og Århus blev Peters ny by med hygge og arbejde som pædagogmedhjælper. Derefter tog Peter uddannelse som socialrådgiver.

I 1992 var Peter udsendt af Dansk Rødekors, Mellemfolkelig Samvirke og Dansk flygtningehjælp til Kroatien,som havde et stort samarbejde i en flygtningelejr - og det var da borgerkrigen "rasede" i det anspændte område på Balkan.

I sin uddannelsen som socialrådgiver gik turen også til Amsterdam hvor et "Rasmus Montanus" projekt fik ben og gå på. Dette projekt handlede om indvandring til en af Europas storbyer og gammel koloniland.

Efter forældrenes lidt for tidlige død i 1996 og 97 gik turen til søsteren Hanne og familien i Skelund. Og Nordtoften 3 blev det nye hjem for hustruen Lotte og tvillingerne Stephanie og Sophia.

Arbejdet blev på daværende Aars Kommune som Socialrådgiver, her var det børn og flygtninge familier, der var omdrejningspunktet. Så gik turen til Nordjyllands Amt, som holdleder på Reva i Hadsund.

Efter kommunesammenlægningen i 2006 fik Peter en ny 3 års uddannelse. Det var en Diplom-uddannelse i arbejdsmarkedsforhold. Nu var der banet vej til ungecenteret i den nye Mariagerfjord Kommune. Ungecenteret beskæftiger sig med afklaring af unge med autisme. Her arbejder Peter stadig.

Peter fik en hurtig opstart i Skelund landsbyforenings bestyrelse i slutningen af halvfemserne hvor kampen om Skelund kro var et meget omdiskuteret emne. Senere blev 10 nye ældrevenlige lejligheder opført på den gamle kro grund.Det blev også til mange år i bestyrelsen af VSV kraftvarmeværk. Peter er har også været med fra starten af med oprettelsen af Skelund Midtpunkt, som er Skelunds sociale mødested.

I 2009 blev Peter Muhl opstillet til Mariagerfjord byråd på den socialdemokratiske liste og har været valgt i lige linje 4 gange siden. Nu er Peter i gang med sit 14 år i dansk byrådspolitik.
Peter er et dybt social menneske med stor forståelse for andres situation, og har altid arbejdet på de indre linier for retfærdighed og for at få mærkesager frem i lyset. Peter sidder pt. i sundhed og omsorg plus klima og landdistrikers udvalgene - men ellers har Peter været igennem de fleste udvalg i sin mange byrådsperioder.

Det er blevet til mange rejser i Europa, studietur til Canada, flodrejser i Frankrig med familien og varmeferier på de græske øer sammen med Lotte og tvillingerne.

Familien har de senere år fået 2 dejlige svigersønner og 4 skønne børnebørn.

Mandag d. 6 februar markeres med familien under private forhold




© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Navne

Ny skoleleder til Mariager Skole
Ny skoleleder til Mariager Skole
Navne
Hadsundroer udtaget til OL i Paris
Hadsundroer udtaget til OL i Paris
Navne
Historisk bryllup på Vikingeborgen Fyrkat
Historisk bryllup på Vikingeborgen Fyrkat
Navne
Hadsund-virksomheden Grant Thornton får ny partner med stor ekspertise i skatterådgivning
Hadsund-virksomheden Grant Thornton får ny partner med stor ekspertise i skatterådgivning
Navne
Fra Hobro til Olympisk fakkelbærer
Fra Hobro til Olympisk fakkelbærer
Navne
25 år med egen salon i Øster Hurup
25 år med egen salon i Øster Hurup
Navne
Sølvbryllup i Hadsund Syd
Sølvbryllup i Hadsund Syd
Navne
5 års jubilæum hos RALA Stål
5 års jubilæum hos RALA Stål
Navne
10-års jubilæum hos Hera El- og Instrumentservice A/S
10-års jubilæum hos Hera El- og Instrumentservice A/S
Navne
30 års jubilæum hos SuperBrugsen Hadsund
30 års jubilæum hos SuperBrugsen Hadsund
Navne
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev