Annonce
Del på Facebook   Print siden

5.A på Mariager Skole samlede 15.000 ind til børnehjælpsdagen

Mariager og omegn
Onsdag 15. juni 2022 kl. 13:30

5.A på Mariager Skole samlede 15.000 ind til børnehjælpsdagen
Privat Foto


Af Carina Kondrup

5.A på Mariager Skole samlede 15.000 ind til børnehjælpsdagen

Tilbage oktober måned sidste år deltog 5.A fra Mariager Skole i Børnehjælpsdagens skoleprojekt, Ungdomsværn. På 6 uger skulle klassen indsamle så mange sponsorater og donationer som muligt, og det gjorde de blandt andet gennem aftaler med stort set alle erhverv i Mariager by og en masse andre fra nabobyerne, Hadsund og Hobro. Butikkerne bidrog blandt andet med smykker, gavekurve, blomsteropsatser, lykkeposer med tøj, kurve med cremer, legetøj og meget meget mere. De mange donationer blev blandt andet solgt på et stort oktober-marked, som klassen stablede på benene den 28. oktober.

De 19 ildsjæle samlede over 15.000 kr. ind til Børnehjælpsdagen, og selvom de ikke var den klasse, som samlet set havde samlet mest ind, så var det sammen med deres kæmpe indsats nok til at lade klassen løbe med sejren. Børnehjælpsdagen har ligesom mange andre været hårdt ramt af pandemien, og først i april måned i år blev vinderen fundet.

Præmien lød på 5000 kr. og pengene har klassen netop brugt på en klassetur i Djurs Sommerland. Det var en dejlig dag, hvor projektet blev fejret og mindet på bedste vis.

Børnene har alle været enormt begejstrede for at deltage i projektet, og de har siden da snakket meget om, hvor fedt det var at kunne hjælpe andre og samtidigt lære så meget om velgørenhed og udsathed herhjemme på samme tid.

Hvis jeres klasse kunne have lyst til at deltage i næste skoleårs Ungdomsværn og kæmpe side om side med klasser fra hele landet om at samle flest mulige midler ind til den vigtige sag, så smut en tur forbi Børnehjælpsdagen.dk - her kan du allerede nu tilmelde din klasse til projektet. Både jeg og de 19 seje børn, har været meget glade for at være med, og som lærer har det været særligt rart med den tætte kontakt til projektlederen og kommunikationsafdelingen under hele forløbet. Selvom vi havde opgivet håbet om at vinde og blot var glade ved tanken om at have gjort en forskel, så kom det jo helt bag på os alligevel, da vi endelig fik den gode nyhed. Det er en virkelig fed følelse for en 11-12 årig at stå med.

I dag ser klassen tilbage på de mange fede oplevelser, projektet bød på, med de mange besøg rundt i byen og særligt de lokale erhverv og butikker, som gav en hånd med dengang, vil de gerne sende en stor tak. Uden dem havde det ikke været muligt at skabe så meget fokus på vores sag og da slet ikke at samle så mange midler ind.

Børnene siger om det selv:

Selvom vi er virkelig stolte af os selv og vildt glade for at løbe med sejren, så ser vi det langt fra som det vigtigste. For det er faktisk Børnehjælpsdagens arbejde og alle de mange tusinde børn, som hvert år får så meget ud af deres hjælp, der er det vigtigste. Vi synes, at det er mega fedt, at man som barn kan få lov til at hjælpe dem, der ikke har det lige så godt som en selv, og det synes vi også, at andre klasser burde gøre.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariager og omegn

En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
En af Danmarks bedste campingpladser ligger i Mariager
Mariager og omegn
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Mariager og omegn
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
SORA overrasker og begejstrer i Mariager Kirke
Mariager og omegn
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager Tennisklub melder klar til sæson 2024
Mariager og omegn
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Assens gør forårsrent: Nu er byen smuk til de kommende konfirmationer
Mariager og omegn
Bevæg dig for livet i Mariager
Bevæg dig for livet i Mariager
Mariager og omegn
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Fredags-yoga i Mariager Hallen
Mariager og omegn
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Michala Petri spiller i Mariager kirke
Mariager og omegn
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Postgaarden i Mariager har store ambitioner om at passe bedre på fiskene i havene: Vi vil sætte bifangst på menukortet
Mariager og omegn
Generalforsamling hos Mariager Museum
Generalforsamling hos Mariager Museum
Mariager og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev