Annonce
Del på Facebook   Print siden

57-årig dømt for at smugle hash til Norge i hestetransporter

Nordjyllandidag
Søndag 29. januar 2023 kl. 07:00

57-årig dømt for at smugle hash til Norge i hestetransporter

.
57-årig dømt for at smugle hash til Norge i hestetransporter

En 57-årig mand fra Hirtshals er idømt to år og ni måneders fængsel for at have smuglet 275 kg hash til Norge i en hestetransporter.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har 26. januar 2023 ved en tilståelsessag i Retten i Hjørring fået en 57-årig mand fra Hirtshals idømt to år og ni måneders ubetinget fængsel for at have smuglet i alt 275 kg hash til Norge.

Den nu dømte har flere gange i en periode fra juli 2021 til juni 2022 smuglet hash til Norge via færgeoverfarten Hirtshals-Stavanger, hvor han kørte ombord med hash, som han havde gemt i en hestetransporter.

Dommen er en del af et større sagskompleks, hvor flere personer i øjeblikket sidder varetægtsfængslet, blandt andet sigtet for indsmugling og videresalg af store mængder hash.

I forbindelse med dommen har retten konfiskeret 100.000 kroner, et Rolex-ur og en guldbarre, som den 57-årige var i besiddelse af.

Specialanklager ved NSK, Morten Rasmussen, siger:
”Jeg er tilfreds med dommen, der hviler på et meget grundigt efterforskningsarbejde. Dommen afspejler, at myndighederne tager international narkokriminalitet meget alvorligt, men også at den dømte har valgt at tilstå sin rolle i sagen.”

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK)

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i dansk politi med ca. 1.000 medarbejdere. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

NSK understøtter desuden dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning, analyser og efterretninger.

NSK har egen anklagemyndighed, der fører de straffesager, hvor efterforskningen har udgangspunkt i NSK’s politiarbejde. Efterforskning og strafforfølgning i NSK er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet.

De komplekse kriminalitetsområder, hvor NSK ofte vil have ansvar for sagerne, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.




© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

94 ud af 100 er glade for hospitalspersonalet
94 ud af 100 er glade for hospitalspersonalet
Nordjyllandidag
I Nordjylland er kræftpakkeforløb helt i top
I Nordjylland er kræftpakkeforløb helt i top
Nordjyllandidag
Girlpower hos vildhundene i Aalborg ZOO
Girlpower hos vildhundene i Aalborg ZOO
Nordjyllandidag
Jobmesse i HimmerLand var en succes
Jobmesse i HimmerLand var en succes
Nordjyllandidag
Hold øje med værktøj med initialerne MMH
Hold øje med værktøj med initialerne MMH
Nordjyllandidag
Nordjyllands Politi søger vidner til ulykke med spøgelsesbilist
Nordjyllands Politi søger vidner til ulykke med spøgelsesbilist
Nordjyllandidag
57-årig dømt for at smugle hash til Norge i hestetransporter
57-årig dømt for at smugle hash til Norge i hestetransporter
Nordjyllandidag
Mogens Jespersen om nyt digitalt nærhospital
Mogens Jespersen om nyt digitalt nærhospital
Nordjyllandidag
Mere end 1.300 nye virksomheder i Region Nordjylland i 2022
Mere end 1.300 nye virksomheder i Region Nordjylland i 2022
Nordjyllandidag
Nye direkte rejsemål fra Aalborg Lufthavn i 2023
Nye direkte rejsemål fra Aalborg Lufthavn i 2023
Nordjyllandidag


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev