Annonce
Del på Facebook   Print siden

50 millioner skal hjælpe corona-ramte virksomheder i Mariagerfjord

Mariagerfjord og omegn
Mandag 16. marts 2020 kl. 12:30

50 millioner skal hjælpe corona-ramte virksomheder i Mariagerfjord
Foto: Kommunens ansatte har travlt med at udbetale tilgodehavender, mens mange virksomheder spejder forgæves efter kunderne.


Af Carina Kondrup

Mariagerfjord Kommune giver erhvervslivet en hånd ved at fremrykke betalingen af 4.100 regninger

Coronavirus har ramt erhvervslivet hårdt og hos mange virksomheder styrtdykker indtjeningen. I Mariagerfjord Kommune vil man gøre, hvad man kan for at hjælpe erhvervslivet i den svære tid. Et af de initiativer, som omgående bliver sat i søen, er hurtige betalinger af regninger. Det giver virksomhederne ekstra penge i kassen i en tid, hvor kunderne må blive hjemme for at bremse udbredelsen af coronavirus.

- Vi arbejder normalt med en betalingsfrist på 30 dage, men i denne helt særlige situation, hvor vores erhvervsdrivende er ramt på indtjeningen, sætter vi turbo på betalingerne. Det er måske en lille gestus for os, men det kan faktisk være livsvigtigt for nogle af de virksomheder, der har penge til gode, forklarer borgmester Mogens Jespersen.

Det drejer sig om 4.100 regninger, som sættes til straks-betaling. Borgmesteren oplyser, at virksomheder i øjeblikket har cirka 50 millioner til gode hos kommunen.

- Det er dejligt, at vores økonomiudvalg bakker op om at give vores virksomheder en tiltrængt hånd. Heldigvis har vi en fornuftig kassebeholdning, der gør os i stand til at sende de mange millioner ud i samfundet nu, hvor der er akut behov for dem, siger borgmesteren.

Den kvikke betaling af regninger vil fortsætte i den kommende tid, hvor erhvervslivet har brug en hjælpende hånd.

Det er Kommunernes Landsforening, der har opfordret de danske kommuner til at fremskynde betalingerne til virksomhederne. Hensigten er at styrke virksomhederne likviditet og holde hånden under beskæftigelsen. Det flugter fint med den store hjælpepakke, som Regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne gav hinanden håndslag på i weekenden.
© Copyright 2023 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Mariagerfjord og omegn
HIK Rosendal: Ugens referat fra kampen om oprykning
HIK Rosendal: Ugens referat fra kampen om oprykning
Mariagerfjord og omegn
Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne
Lokale spejdere i Arden: Vi søger flere voksne
Mariagerfjord og omegn
Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden
Fra den 1. april skal hunden i snor på stranden
Mariagerfjord og omegn
Hadsund-skole-Orkester søger frivillig
Hadsund-skole-Orkester søger frivillig
Mariagerfjord og omegn
Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge
Foredrag: Da tyskerne brændte alle bygninger i Nordnorge
Mariagerfjord og omegn
Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang
Affaldsindsamlingen skyder foråret i gang
Mariagerfjord og omegn
TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023
TryghedsGruppen udbetaler medlemsbonus på 950 mio. kr. i 2023
Mariagerfjord og omegn
Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere
Foredrag: Krigsfanger fra Serbien og Rusland var tyskernes slavearbejdere
Mariagerfjord og omegn
Uligheden inden for stroke skal bekæmpes
Uligheden inden for stroke skal bekæmpes
Mariagerfjord og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev