Annonce
Del på Facebook   Print siden

5 hurtige vintertjek af din bolig

Danmarkidag
Lørdag 4. februar 2023 kl. 07:00

5 hurtige vintertjek af din bolig
Foto: Cembrit


Et nyt år er startet og januars kolde vejr står for døren. Danskerne skal endnu en gang vænne sig til dage med koldt, blæsende og vådt vejr. Og det barske vejr udfordrer ikke kun humøret – det er også hård kost for din bolig. Vinterens vejrforhold kan nemlig give alvorlige skader på boligen, og derfor bør boligejere være opmærksomme på, om hjemmet er klar til at modstå vinterhalvårets til tider hårde vejr.

Hos byggematerialeproducenten Cembrit anbefaler man, at boligejere gennemgår boligen for at undgå større skader på boligen:

- Det behøver ikke at tage ret lang tid at gennemgå, opdage og udbedre småskader, inden de får alvorlige konsekvenser for boligens tilstand. I den sammenhæng er forebyggelse og vedligeholdelse boligejerens bedste våben, hvis man vil undgå eksempelvis fugtskader, der kan være dyre at udbedre, fortæller teknisk rådgiver hos Cembrit, Casper Christensen.

Cembrit har her samlet fem råd, boligejere bør være opmærksomme på:

1. Kig dine vinduer efter i krogene

Tjek, om vindueslisterne er intakte, så du undgår trækgener og fugtskader, der i yderste konsekvens kan resultere i råd. Er ruderne punkterede, skal de skiftes inden det kolde vejr. Punkterede ruder svækker nemlig din boligs isoleringsevne, og det kan medføre betydelige varmetab. Se eventuelt også om hængsler og greb trænger til smøring.

2. Sørg for, at taget holder tæt

Taget er boligens vigtigste klimaskærm, og det bør jævnligt tjekkes for utætheder - både udvendigt og indvendigt. Når sneen kommer, så husk at tjekke for fygesne på loftet. På den udvendige del af taget skal du sikre dig, at tagplader og tagsten ligger lige og ikke er beskadiget. Har boligen et fladt tag, skal du sikre, at der ikke står vand på taget. Stående vand giver større risiko for fugtskader, og du skal derfor sikre, at taget ikke buler nedad, og at nedbør frit kan passere ned i afløbet. Undersøg også, om ventilationshætter på taget er intakte.

3. Tjek facaden for skader

Hvis der kommer fugt i boligens konstruktion, er der risiko for skimmelvækst på indervægge. Derfor bør du sikre dig, at ydermuren er i ordentlig stand, og at den holder tæt. Undersøg for revner, skader, skjolder, mos- og algevækst samt andre tegn på fugt. Tjek også, at fuger er faste og i god stand. Pudsede facader bør undersøges for løst puds, især under vinduer. Du kan undersøge den pudsede facade ved at banke forsigtigt på muren med hånden. Lyder det hult, kan det være tegn på løst puds. Facader med let beklædning, som eksempelvis facadeplader, skal kigges efter omkring døre og vinduer.

4. Kælderen skal holdes tør

Kældre er særligt udsatte for fugt. Derfor bør du sikre, at boligens udvendige vægge er fri for revner og skader. Sørg for, at alt vand ledes væk fra ydermuren, ligesom du bør rengøre afløbsriste for blade og andet, der kan forhindre vand i passere. Hvis du har en dykpumpe, så tjek også, at den fungerer optimalt.

5. Hav styr på forsikring og garanti

Uanset hvor grundigt du har forberedt boligen på vintervejret, så kan uheldet alligevel indtræffe. Derfor er det altid en god idé at have overblik over forsikringer og garantier.

Du bør eksempelvis være opmærksom på:

• Hvor godt du er dækket af garantien på boligens byggematerialer
• Hvor høj din selvrisiko er
• Om der er bedre forsikringsmuligheder på markedet

Med god forberedelse undgår du ubehagelige overraskelser, hvis uheldet er ude. Er du alligevel usikker på boligens tilstand efter din undersøgelse, er det altid klogt at kontakte en fagmand, der kan gennemgå boligen sammen med dig.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Mange kender ikke reglerne: Sidste år fik 3.800 bilister bøder ved vejarbejde
Danmarkidag
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag: 'Dommen står ikke mål med vanrøgten'
Danmarkidag
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Tæt lørdagstrafik forventes i Randers
Danmarkidag
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev