Del på Facebook   Print siden

5 gode råd til en klimavenlig lejlighed

Her og Nu
Mandag 27. juli 2020 kl. 19:00

5 gode råd til en klimavenlig lejlighed
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Vil du gerne være bedre til at tænke grønne løsninger ind i din bolig? EjendomDanmark har samlet 5 gode råd til dig, der ønsker at sikre en klimavenlig lejlighed.

Dagligt bliver vi mindet om, at vi skal huske at tænke klimaet ind i vores hverdag og vores boliger.

Det er dog særligt indførelsen af flere grønne løsninger i boligerne, der kan være med til at gøre en forskel. Faktisk stammer 40% af Danmarks samlede energiforbrug fra bygninger, så en indsats her, kan gøre en mærkbar forskel:

"Der er mange fordele ved at indføre flere grønne løsninger i boligen. Hovedformålet er selvfølgelig at passe på klimaet, men der er også penge at spare. Og det er ikke kun, når der gennemføres store renoveringer, at det batter. Mange små ændringer kan samlet gøre en stor forskel. Særligt her i sommermånederne, er der faktisk muligheder, som de fleste overser," siger Morten Jarlbæk Pedersen, seniorrådgiver hos EjendomDanmark.

Her har EjendomDanmark samlet 5 råd til en klimavenlig sommerlejlighed

Reguler temperaturen
Du kan starte med at sænke temperaturen i din lejlighed, hvis du ønsker en mere klimavenlig bolig. Selv en nedjustering på 1-2 grader vil kunne ses – både på klimaet og din regning.
Du kan også med fordel skrue endnu længere ned, når det bliver varmere i vejret. På den måde er du med til at sikre, at din lejlighed bliver endnu mere klimavenlig i sommerperioden.

Skru ned for dit strømforbrug
Det er en god ide, hvis du gør det til en vane at slukke alt elektronik og lys, når du er færdig med at bruge det, eller når du forlader rummet. Start med at gå en runde i din lejlighed og tjek, hvor meget elektronik du egentlig har i stik, uden det er i brug - og sluk så for det.

Sørg for god isolering
Det kan være lidt begrænset, hvor meget du kan gøre med lejlighedens klimaskærm. Hvis du har mulighed for at ændre noget, er det dog en god ide at sørge for, at lejligheden er ordentligt isoleret. Det kan du bl.a. gøre ved at få skiftet til vinduer, der isolerer bedre. Så undgår du, at varmen – og pengene - ryger ud af vinduet.

Brug strøm om natten
Lidt kan også noget i processen med at få sikret dig en mere klimavenlig lejlighed. Du kan derfor overveje at bruge mere strøm om natten frem for dagen. Strøm om natten kommer hovedsageligt fra vedvarende energikilder som sollys og vind, og du kan desuden spare en smule, da strømmen om natten er billigere. Start eventuelt med at lade vaskemaskinen køre natten over – så er du allerede et skridt i den rigtige retning. Men husk at sikre dig, at du overholder husordenen og ikke generer dine naboer.

Vedligeholdelse
Sørg for at vedligeholde din lejlighed, så forlænger du materialernes levetid. Dermed er du med til at sænke forbruget – og du slipper for at bruge penge på dyre renoveringer.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Det er svært at være ung, men du er ikke alene
Det er svært at være ung, men du er ikke alene
Her og Nu
Forkert at slække på beskyttelsen af medarbejderne
Forkert at slække på beskyttelsen af medarbejderne
Her og Nu
Har du kigget i din container til restaffald
Har du kigget i din container til restaffald
Her og Nu
Stor arbejdsplads i Mariagerfjord ramt af Corona
Stor arbejdsplads i Mariagerfjord ramt af Corona
Her og Nu
11 finalister dyster om at være grønnest i Nordjylland
11 finalister dyster om at være grønnest i Nordjylland
Her og Nu
Weekendens små historier
Weekendens små historier
Her og Nu
Weekenden små historier
Weekenden små historier
Her og Nu
Pas på dyrene i sommervarmen
Pas på dyrene i sommervarmen
Her og Nu
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Dagens Sommerferietips: En hyggelig grillaften
Her og Nu
DIF: Masser af ærgrelse i idrætten over manglende lempelse af forsamlingsforbuddet
DIF: Masser af ærgrelse i idrætten over manglende lempelse af forsamlingsforbuddet
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev