Del på Facebook   Print siden

30 millioner kroner skal styrke elevers evne til praktisk problemløsning

Mariagerfjord og omegn
Fredag 12. maj 2017 kl. 07:00

30 millioner kroner skal styrke elevers evne til praktisk problemløsning

.
Af Helle Schiønning

Nyt ambitiøst 30 millioners kroners projekt skal tænde gnisten for teknologi og naturvidenskab blandt danske skoleelever.

Med støtte fra 4 store fonde og i et bredt samarbejde med kommuner, naturvidenskabsaktører og uddannelsesinstitutioner skal projektet ’Engineering i skolen’ bringe engineering ind i naturfagsundervisningen med det formål at styrke de naturfaglige og teknologiske kompetencer hos fremtidige generationer.

Skal danske børn og unge kunne følge med den hastige teknologiske udvikling er det afgørende, at de mestrer og kan forholde sig kritisk til naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Potentialet inden for naturvidenskab og teknologi er enormt, og alt peger i retning af, at erhvervslivets behov for teknologi-stærke unge er stærkt stigende.

Engineer the future lancerer derfor sammen med Villum Fonden, Industriens Fond, Lundbeckfonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal projektet ’Engineering i skolen’. Projektet skal øge elevers interesse for naturfag og teknologi og give eleverne større indsigt i, hvordan teknologi og naturvidenskab anvendes til at løse konkrete udfordringer. Med engineering i undervisningen vil eleverne populært sagt skulle arbejde problemorienteret med at finde konkrete løsninger på praktiske problemstillinger. Det kan både være hverdagsproblematikker og større samfundsrelaterede udfordringer inden for fx klima, miljø og sundhed.

’Engineering i skolen’ giver naturfagslærerne kompetencer i at undervise i teknologi og teknologiudvikling med udgangspunkt i engineering. Det sker bl.a. gennem udvikling af en engineering-didaktik, kurser for lærere samt udvikling af undervisningsmaterialer, konkurrencer og events. Det er første gang, at et nationalt partnerskab inden for engineering og naturfagsundervisning samles om det fælles mål at udvikle en engineering-didaktik.

Bred partnerkreds står bag
Projektgruppen bag ’Engineering i skolen’ består af Astra, Naturvidenskabernes Hus, VIA University College og Engineer the future som projektejer.I første omgang vil de nye undervisningsmetoder blive afprøvet og integreret på udvalgte skoler i følgende kommuner: Lyngby Taarbæk, Vejle, Horsens og Holstebro.

”Vi er utrolig glade for det brede samarbejde med både lærere, kommuner og uddannelsesinstitutioner. Sammen kan vi være med til styrke fødekæden fra grundskole til uddannelsessektor og derigennem forhåbentlig få flere unge til at søge mod de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Det er der behov for. Fremskrivninger viser, at der kommer til at mangle 13.500 naturvidenskabelige og teknologiske kandidater i 2025,”siger Thomas Damkjær Petersen bestyrelsesformand, Engineer the future og formand for Ingeniørforeningen IDA.

’Engineering i skolen’ er udviklet som en langvarig og målrettet programindsats, hvor dette projekt skal ses som første 3,5-årige fase af i alt 10 år. I løbet af denne fase vil både elever, lærere, lærerstuderende og undervisere på læreruddannelsen bliver introduceret til engineering-tilgangen. Overordnet vil projektet blive integreret i eksisterende indsatser i grundskolen og forankres i grundskolens ’Forenklede Fælles mål’ for naturfagene.

”Solidt kendskab til naturvidenskab og teknologi er del af den almene dannelse og kan være med til at give eleverne flere muligheder i livet både som kritiske forbrugere af teknologi, og når de senere hen skal vælge uddannelse. Med ’Engineering i skolen’ tilbyder vi konkrete redskaber til naturfagslærerne, der skal gøre dem i stand til at undervise på en problembaseret måde. Vi håber, at det vil skærpe elevernes interesse for naturvidenskab og teknologi og styrke deres kompetencer på området,”siger Ghita Wolf Andreasen, projektdirektør i Engineer the future.




© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Ugens vin | ACCORDINI RIPASSO SUPERIORE 2016
Ugens vin | ACCORDINI RIPASSO SUPERIORE 2016
Mariagerfjord og omegn
Foreningslivet i kvælertag?
Foreningslivet i kvælertag?
Mariagerfjord og omegn
Hver anden holder sig på grund af skam over dårlig lugt
Hver anden holder sig på grund af skam over dårlig lugt
Mariagerfjord og omegn
Venstre i regionsrådet vælger ny gruppeformand
Venstre i regionsrådet vælger ny gruppeformand
Mariagerfjord og omegn
Har du også haft problemer med nettet i dag ?
Har du også haft problemer med nettet i dag ?
Mariagerfjord og omegn
Borgmester Mogens Jespersen genvalgt som borgmesterkandidat
Borgmester Mogens Jespersen genvalgt som borgmesterkandidat
Mariagerfjord og omegn
Flot Lyserød lørdag i Mariagerfjord
Flot Lyserød lørdag i Mariagerfjord
Mariagerfjord og omegn
Region Nordjylland: De fleste patienter med type 2-diabetes dør af hjertekarsygdom, men mange kender ikke risikoen
Region Nordjylland: De fleste patienter med type 2-diabetes dør af hjertekarsygdom, men mange kender ikke risikoen
Mariagerfjord og omegn
Små hunde hitter – men tænk dig om: Små hunde har også store behov
Små hunde hitter – men tænk dig om: Små hunde har også store behov
Mariagerfjord og omegn
Køb ikke medicin imorgen mandag
Køb ikke medicin imorgen mandag
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev