Del på Facebook   Print siden

27-årig mand efterlyses efter påkørsel af politibetjent i Aalborg

112
Lørdag 3. april 2021 kl. 14:00

27-årig mand efterlyses efter påkørsel af politibetjent i Aalborg
Arkiv billede


Af Carina Kondrup

27-årig mand efterlyses efter påkørsel af politibetjent i Aalborg

Fredag d. 2. april 2021 cirka kl. 21.10 blev en polititjenestemand i forbindelse med afviklingen af en almindelig færdselskontrol på Øster Sundby Vej i Aalborg påkørt af det køretøj, der blev bragt til standsning.

I den forbindelse efterlyser politiet den 27-årige Cent Firat Kirat.

Umiddelbart efter påkørslen afgav politibetjenten flere skud mod køretøjet, der flygtede fra gerningsstedet.

Polititjenestemandens pådrog sig heldigvis kun overfladiske sår i forbindelse med påkørslen, og han er udskrevet efter endt behandling på sygehuset.

I forbindelse med standsningen blev den 27-årige mand genkendt som føreren af køretøjet – og han efterlyses nu af politiet.

Efterlysning af:

Cent Firat Kirat er 27 år, 180 cm høj, markeret ansigt, brun hud, mørkt hår (formentlig barberet i siderne).

Den ansvarlige for politiets indsats og efterforskning, politiinspektør Claus Danø, opfordrer til, at man straks ringer til politiet på 114, hvis man ved, hvor den eftersøgte opholder sig, eller hvis man har andre oplysninger i sagen.

”Man skal ikke selv forsøgt at pågribe pågældende, men blot henvende sig til politiet,” understreger politiinspektøren.

Intens efterforskning indledt

Nordjyllands Politi indledte omgående en intens efterforskning af omstændighederne omkring påkørslen. Derfor vil borgerne se en hel del politi i området omkring gerningsstedet og omkring Aalborg resten af natten og i løbet af lørdagen.

Flugtkøretøjet, en sølvgrå stationcar, blev fundet kort derfra.

”Vi har ingen grund til at tro, at nogen er kommet til skade i forbindelse med politiets skudafgivelse, men vi leder intenstivt efter Cenk Firat Kirat,” siger den ansvarlige for politiets indsats og efterforskning, politiinspektør Claus Danø.

Nordjyllands Politi kan ikke udtale sig i detaljer om den konkrete efterforskning.

”Men hvis man har oplysninger i sagen, så skal man ringe til os på 114,” lyder den klare opfordring fra Claus Danø.

Politiet har ingen yderligere oplysninger i sagen på nuværende tidspunkt.


© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Bilist overså knallert i højresving
Bilist overså knallert i højresving
112
Sprit og narko i blodet på lille knallert
Sprit og narko i blodet på lille knallert
112
Stjal bilnøgle og bil | Har du set den?
Stjal bilnøgle og bil | Har du set den?
112
Totenschlæger med i bilen
Totenschlæger med i bilen
112
Sat af toget | Nægtede at identificere sig
Sat af toget | Nægtede at identificere sig
112
Ude og køre uden kørekort
Ude og køre uden kørekort
112
Hadsund: Tyvene stjal pc’er smykker og kontanter
Hadsund: Tyvene stjal pc’er smykker og kontanter
112
Færdselsuheld på E45 | Politiet bad om ekstra salt
Færdselsuheld på E45 | Politiet bad om ekstra salt
112
Motoren gik pludselig i stå på motorvejen
Motoren gik pludselig i stå på motorvejen
112
Musikken blev slukket af politiet
Musikken blev slukket af politiet
112
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev