Del på Facebook   Print siden

25 rundt om bordet igen

Rebild og omegn
Onsdag 20. maj 2020 kl. 20:55

25 rundt om bordet igen
Borgmester Leon Sebbelin (arikvfoto)


Af Carina Kondrup

I ni uger har Rebild Kommune fungeret under såkaldt nødstyre hvor Økonomiudvalget i en periode har overtaget byrådets opgaver og kompetencer. I dag stemte alle medlemmer af udvalget for at ophæve nødstyret med øjeblikkelig virkning og gennemføre byrådsmødet den 27. maj ved fysisk fremmøde af alle 25 byrådsmedlemmer.

Dermed er man tilbage til normalen når det gælder politiske møder i Rebild Kommune – eller i hvert fald næsten. For på grund af afstandskrav er det ikke muligt for tilhørere at være til stede i samme lokale som byrådet. Eventuelle tilhørere må overvære mødet fra et tilstødende lokale hvortil lyden fra byrådsmødet transmitteres. Spørgetiden kan desværre ikke gennemføres.

Til byrådsmødet i juni forventer kommunen at såvel logistik som teknik muliggør tilstedeværelsen af tilhørere og muligheden for at stille spørgsmål i spørgetiden.

Det er en yderst tilfreds borgmester, der noterer sig at tingene roligt og sikkert bevæger sig i den rigtige retning.

- Jeg ser virkelig frem til at vi igen kan mødes fysisk, hele byrådet – naturligvis med afstand og andre forholdsregler. Det har fungeret fint med nødstyret – og tak til alle i byrådet for det – men det er ikke optimalt. Vi skal være 25 byrådspolitikere rundt om bordet, når vi træffer beslutninger. Ligesom i resten af samfundet, bevæger vi os roligt og sikkert mod normalen – der er gang i skoler og dagtilbud, vi har fået åbnet for udebesøg på ældrecentrene og snart kan vores foreninger og mange frivillige forhåbentlig begynde at blomstre igen, siger Leon Sebbelin.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Mistænkelig person ved ældrecenter
Mistænkelig person ved ældrecenter
Rebild og omegn
Grilludstyr, kaminovne og luftkølere stjålet fra Jem og Fix
Grilludstyr, kaminovne og luftkølere stjålet fra Jem og Fix
Rebild og omegn
Villa gennemrodet ved indbrud
Villa gennemrodet ved indbrud
Rebild og omegn
Container brudt op | Værktøj stjålet
Container brudt op | Værktøj stjålet
Rebild og omegn
Indbrud på Hulvejen og Højvangsvej
Indbrud på Hulvejen og Højvangsvej
Rebild og omegn
​Læringslokomotivet fløjter klar ved perronen
​Læringslokomotivet fløjter klar ved perronen
Rebild og omegn
Færdselsuheld | 79-årig overså motorcyklist
Færdselsuheld | 79-årig overså motorcyklist
Rebild og omegn
Kay Bojesen Abe og 5 kg sølvtøj stjålet fra villa
Kay Bojesen Abe og 5 kg sølvtøj stjålet fra villa
Rebild og omegn
Kildetur i Rold Skov med masser af vand - både nede og oppefra
Kildetur i Rold Skov med masser af vand - både nede og oppefra
Rebild og omegn
Hjulbolte løsnet på bil
Hjulbolte løsnet på bil
Rebild og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev