Del på Facebook   Print siden

2023 blev et rædselsår for skybrudsskader

Danmarkidag
Mandag 8. april 2024 kl. 11:00

2023 blev et rædselsår for skybrudsskader

Antallet af skybrudsskader er ikke set højere i landets forsikringsselskaber siden 2011. Det viser en ny skadesopgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. For første gang viser opgørelsen skaderne fordelt pr dag og afslører, at de skyldes især to ekstraordinære skybrud i oktober og november. Det får nu F&P til at kalde på handling og klimaforebyggelse.

Danske forsikringsselskaber modtog over 22.000 anmeldelser om vandskader i forbindelse med skybrud i 2023. Det er det højeste antal siden et voldsomt skybrud druknede København i 2011 og kan dermed indføjes i statistikkerne som et rædselsår for skybrudsskader.

Det viser den nyeste skadesopgørelse fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – og det får organisationen til at kalde på handling.

- Gør vi intet, vil fremtiden byde på boliger i dele af Danmark, der er så dyre at forsikre, at de i praksis ikke kan dækkes. Den eneste farbare vej frem er at forebygge, men i dag bruger vi langt flere ressourcer på at reparere og udbedre. Det er hverken godt for samfundsøkonomien eller for den enkelte, der får hjem og værdier ødelagt af vandmasserne, siger Kent Damsgaard, administrerende direktør, F&P.

F&P opgør for første gang skader efter voldsomt vejr, så man kan se, hvilke dage, skaderne rammer. Og skaderne efter nedbør i 2023 samler sig tydeligt om fire kraftige skybrud. Men især en dag i oktober, hvor Aarhus blev ramt af massive regnmængder, og den mest regnfulde novemberdag i Danmark nogensinde, der var skyld i næsten 4.000 skader, stikker ud. Særligt fordi de lå uden for sæsonen for skybrud, som slutter i september.

- Klimaforandringerne er her, og de er her nu. Vi kan mærke konsekvenserne helt tydeligt. 2023 blev et rædselsår med flere og heftigere skybrud, stormfloder og silende regn, og stadigt flere danskere bliver efterladt i ulykkelige situationer med ødelagte hjem, mens andre må leve med truslen og usikkerheden. Måske er det på tide, at vi tager samtalen om, hvorvidt alle egne af Danmark kan og skal bebos, siger Kent Damsgaard.

Han sender nu en opfordring til regering og Folketing om hurtigt at få lagt en national plan for klimasikring.

- Vi har talt meget om hockeystave i den danske klimadebat, men den ærgerlige sandhed er, at antallet af klimaskader i danske hjem vil udvikle sig i lige præcis den retning, medmindre vi hurtigt og langt mere ambitiøst end hidtil investerer i at forebygge skaderne, siger Kent Damsgaard.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Sejr for hundene! Dyreværnet vinder banebrydende sag i retten
Danmarkidag
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Elbilskaravane til Le Mans vil modbevise skeptikere, der ikke mener, at man kan køre langt i elbiler
Danmarkidag
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Pas på dine drøvtyggere - bluetongue-virus nærmer sig Danmark
Danmarkidag
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
100.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det: Sundhedsbus tager ud og finder dem
Danmarkidag
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Mangel på bind og tamponer i skolen får hver tiende elev til at skippe undervisning
Danmarkidag
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Så meget vil huspriserne stige i 2024 og 2025
Danmarkidag
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Læger uden Grænser bliver til Læger MED Grænser
Danmarkidag
Trods stor stigning i hudkræft: Danskerne glemmer solcremen i sommervarmen
Trods stor stigning i hudkræft: Danskerne glemmer solcremen i sommervarmen
Danmarkidag
Sensor giver bedre liv til mennesker med type 2-diabetes
Sensor giver bedre liv til mennesker med type 2-diabetes
Danmarkidag
2023 var et succesfuldt sporteventår i Danmark
2023 var et succesfuldt sporteventår i Danmark
Danmarkidag
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev