Del på Facebook   Print siden

200 år rask og rørig

Hobro
Fredag 12. april 2019 kl. 20:00

200 år rask og rørig
Lotte & Nis foran loge bygningen i Hobro


Odd Fellow ordenen bliver 200 år, og det fejres i Hobro d. 26. april med åbent hus for alle interesserede og med uddelingen af donationer til lokale tiltag som TUBA, BROEN, hospitalsklovnene, Julemærkehjemmet, Red Barnet, Hobro Krisecenter, familiegruppen og Cheri Korsgaard
.
Af Helle Schiønning

Hvem er jubilaren egentlig?

200 år og stadig relevant
Normalt trives man ikke i bedste velgående som 200-årig, men det gør Odd Fellow logerne i Hobro.

Logernes smukke og særprægede bygning huser to forskellige loger. For kvinder er det loge nr. 47 Nordlyset, og for mænd er det loge nr. 72 Himbria. Odd Fellow blev grundlagt i 1819 i USA af Thomas Wildey med loge nr. 1 Washington, så det er en lang og stolt tradition, der skal fejres. Medlemmerne af Odd Fellow søger i høj grad det samme som alle andre mennesker.

Vi lever i en tid, der sætter alle under pres, og Odd Fellow logen er for medlemmerne en måde at navigere i livet. Det moderne menneske har overvældende mange valgmuligheder. Derfor er ro, balance og retning vor tids valuta. Først når du har styr på dig selv, kan du hjælpe andre, og det paradoks rammer Odd Fellow fællesskabet midt i.

”Der er et utroligt fællesskab. Jeg er til daglig selvstændig med en travl hverdag. Der er en højtidelig del og en selskabelig del til logemøderne.

Den højtidelige del giver ro, min mobil er altid slukket og hverdagslivet er glemt for en tid. Den selskabelige del giver mig glæde.
Det handler nemlig om at arbejde indad og udad. Indad arbejder jeg med mig selv - en personlig udvikling i forhold til logens værdier som blandt andet er venskab, kærlighed og sandhed. Udad er det bl.a. humanitære formål - det at gøre en forskel i lokalområdet.” fortæller Lotte Friis engageret om sin tid i Odd Fellow siden 2004.

En tid til alting
”Jeg blev medlem af logen for 33 år siden og sætter pris på fællesskabet, det er tættere end en normal forening.
Jeg oplever, at jeg møder logebrødre og søstre og er umiddelbart på bølgelængde med dem. Vi har den samme tilgang til tilværelsen. Her taler vi ikke om politisk ståsted, religiøs overbevisning eller samfundsmæssig placering.

Det er nærmere en måde at anskue livet på, og jeg møder også mange ”Odd Fellow”-mennesker, der ikke er medlem af logen. For mig er Odd Fellow blevet en del af livet og såmænd også døden, når vi når den ende af skalaen.
Vi behøver ingen besøgsordning, når vi bliver gamle. Vi er stadig en værdifuld del af Odd Fellow fællesskabet, så den har vi selv.” forklarer Nis Peder Juhl entusiastisk med varme i stemmen.

Sidst men ikke mindst hvem kan ikke anerkende værdien i at gøre mod andre, som du gerne vil have, at de gør mod dig? Det er en af logens etiske regler, så hvis du er nysgerrig og gerne vil møde disse dejlige åbne mennesker, få et varmt håndtryk og et smil, så skal du bare møde op til åbent hus-arrangementet den 26. april på Smedevej 25 i Hobro.



© Copyright 2022 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Sensommermatch i Hobro Golfklub
Sensommermatch i Hobro Golfklub
Hobro og omegn
MER Service flytter i nye lokaler
MER Service flytter i nye lokaler
Hobro og omegn
Kend dit affald - kom til affaldscafé på Hobro og Mariager Bibliotek
Kend dit affald - kom til affaldscafé på Hobro og Mariager Bibliotek
Hobro og omegn
Foredrag: 'Sandheden om Nordkorea – en førstehåndsberetning' af Jesper Grønkjær
Foredrag: 'Sandheden om Nordkorea – en førstehåndsberetning' af Jesper Grønkjær
Hobro og omegn
Kampreferat af dagens kamp mod Vejle B
Kampreferat af dagens kamp mod Vejle B
Hobro og omegn
Sorg og livsmodsgruppe i Hadsund og Hobro
Sorg og livsmodsgruppe i Hadsund og Hobro
Hobro og omegn
Beierholm styrker rådgivningsben og lander nyt rekordregnskab
Beierholm styrker rådgivningsben og lander nyt rekordregnskab
Hobro og omegn
Kom med ind i forfatterens værksted
Kom med ind i forfatterens værksted
Hobro og omegn
Marchen mod Ensomhed kommer til Hobro
Marchen mod Ensomhed kommer til Hobro
Hobro og omegn
Stiftende generalforsamling - for en forening, som har eksisteret i næsten 20 år
Stiftende generalforsamling - for en forening, som har eksisteret i næsten 20 år
Hobro og omegn


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev