Annonce
Del på Facebook   Print siden

2 mål af Don Deedson - den ubesejrede stime fortsætter

Hobro og omegn
Fredag 20. maj 2022 kl. 13:30

2 mål af Don Deedson - den ubesejrede stime fortsætter
Foto: Dannie Rosenkrantz


Af Mikkel Højbo

Der var taget forskud på sommervejret til dagens kamp og på et flot DS Arena pakket i Østerskovens grønne klæder, tog Hobro IK imod Vendsyssel FF. Begge mandskaber havde sikret overlevelsen i NordicBet Ligaen. Alligevel var der masser af spille om i kampen, hvor Hobro IK blandt andet havde den ubesejrede stime på 11 kampe på højkant.

En af hovedpartnerne i Hobro IK, Sparekassen Danmark, havde sørget for gratis entré til dagens kamp, hvilket også resulterede i sæsonrekord på lægterne.

Første chance i kampen tilfaldt hjemmeholdet og det skete efter ca. 13 minutters spil. Her var det Abdoul Yoda, der kom til en god afslutning fra kanten af feltet, men Vendsyssel-keeperen parerede flot i denne omgang.

Målet skulle komme godt 10 minutter senere. Don Deedson var først på spil med en god chance, der dog resulterede i målspark til udeholdet. Det målspark blev taget kort og det skulle Vendsyssel måske ikke have gjort. Et flot pres af anfører Mikkel M.P, gør at bolden bliver serveret for Don Deedson, der i det lille felt køligt kan lave en skudfinte og lægge bolden i nettet.

Kort før pausen var Hobro IK tæt på at bringe sig yderligere foran, da en hjørnesparksbold dumpede ned i feltet. Her tog Danny Amankwaa, der i dag spillede sin kamp nr. 50, tilløb til skud, men blev til sidst forstyrret i sin afslutning og bolden gik til målspark.

I pausen blev Frederik Elkær sat på banen, da Jacob Tjørnelund måtte lade sig udskifte. Vendsyssel FF valgte at skifte hele fire spillere i pausen.

Det var dog en af Hobro IKs andre unge talenter, der var tæt på at komme på tavlen, da Frederik Dietz steg op ved bagerste stolpe og headede på mål efter et hjørnespark. Desværre var Vendsyssel-keeperen på plads i denne situation.

Vendsyssel FF kom ikke frem til meget og der skulle også en Hobro-spiller til at gøre det farligt i hjemmeholdets målfelt. Et indlæg bliver slået ind foran målet, hvor Abdoul Yoda bliver ramt tilfældigt i hovedet. Så tilfældigt at bolden røg direkte på overliggere og ud i spil.

Hobro IK spillede sig i 2. halvleg til flere lige ved og næsten chancer, men det var gæsterne der var farligst. Efter godt 70 minutters spil, var gæsterne tæt på, da et indlæg blev slået i feltet, men headede tæt forbi.

Det var som om denne chance vækkede Hobro IK igen og minuttet skulle Mathias Nygaard bringe Hobro IK yderligere foran. Frederik Elkær bliver sat flot op af Mikkel M.P., og den hurtige wingback finder klogt Mathias Nygaard i feltet, men fra straffesparkspletten sparker Nygaard desværre over mål.

Frederik Elkær var enormt velspillende og satte sine holdkammerater op til flere gode chancer, men kvaliteten manglede i de sidste momenter. Dette var historien om Hobro IK i anden 2. halvleg. Masser af tilløb til gode chancer, men den sidste gode afslutning manglede.

2-0 målet skulle dog komme kort efter, da Hobro IK satte kontrakniven ind. Mads Hvilsom driver bolden frem og spiller Oliver Klitten i himlen, men i stedet for at afslutte selv, spiller han helt uselvisk på tværs til en endnu mere fri Don Deedson, der sikkert sparkede bolden i kassen.

Kampfakta:
Hobro IK 2 – 0 Vendsyssel FF (1-0)

Mål:
Hobro IK 1 – 0 Vendsyssel FF, Don Deedson Louicius (22. Min.)
Hobro IK 2 – 0 Vendsyssel FF, Don Deedson Louicius (84. min.)

Hobro IK-opstilling:
Adrian Kappenberger
Emil Søgaard – Mads Eriksen – Frederik Dietz
Oliver Klitten – Abdoul Yoda – Mikkel M.P. (C) – Danny Amankwaa – Jacob Tjørnelund

Don Deedson Louicius – Muamer Brajanac

Udskiftninger:
Ud: Jacob Tjørnelund – Ind: Frederik Elkær (46. min.)
Ud: Muamer Brajanac – Ind: Mads Hvilsom (65. min.)
Ud: Danny Amankwaa – Ind: Mathias Nygaard (65. min.)
Ud: Frederik Dietz – Ind: Jesper Bøge (77. min.)
Ud: Mikkel M.P. – Ind: Justin Shaibu (84. Min.)

Ubenyttede spillere: Jacob Samnik, Mads Freundlich

Advarsel:
Zander Hyltoft, Vendsyssel FF 26. min.)

Dommer:
Michael Rasmussen

Tilskuere:
1832

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Hobro og omegn

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Hobro og omegn
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Der samles affald ind i Valsgård i morgen
Hobro og omegn
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Unge giver Ishuset et nyt farverigt liv
Hobro og omegn
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Vil du lære at sejle i sejlbåd?
Hobro og omegn
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro er værtsby for årets BørneTour
Hobro og omegn
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro fik besøg af Terndrup IF fodbold
Hobro og omegn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Madam Blå fejrer 30-års jubilæum med åbent hus og pølsevogn
Hobro og omegn
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Søndre Skole, overbygningsskolen i Hobro, inviterer til Åbent Hus
Hobro og omegn
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Påske Camp i Hobro Ik med fokus på den gode kammerat og børns trivsel
Hobro og omegn
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Kom med til Påskeudstilling i Det Røde Pakhus i Hobro
Hobro og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev