

2 knallerter kontrolleret på rullefelt
112Fredag 19. marts 2021 kl. 10:00

Arkiv billede |
Af Carina Kondrup
2 knallerter kontrolleret på rullefelt
Nordjyllands Politis forebyggelsesafdeling var torsdag d. 18. marts på arbejde i og omkring Juelsparken i Støvring, efter flere borgere havde gjort opmærksom på, at der var unge som kørte meget stærkt på knallerter.
Politiet fik standset to unge drenge på 15 år, hvor der var mistanke om, at deres knallerter kørte for stærkt.
Begge knallerter blev testet på det medbragte rullefelt, som viste at de kunne køre henholdsvis 57 km/t og 60 km/t, hvilket er noget over de tilladte 30 km/t.
Da der er første gang de to unge drenge er blevet standsede på ulovlige knallerter, blev knallerterne ikke konfiskerede.
Flere kontroller på vej
Aktionen i går var et led i en bredere indsats med at kontrollere knallerter flere steder i området, oplyser politikommissær Mikkel Mitchell, der siger:
”Flere har nemlig henvendt sig og fortalt os om hurtigkørende og mulige ulovlige knallerter i Støvring, som færdes på en måde, der er til stor gene og ulempe for byens borgere. Og derfor er det heller ikke sidste gang, at vi har foretaget en kontrol i området.”
De to sigtede knallertfører vil modtage en bøde samt en betinget frakendelse af retten til at føre lille knallert. Ved eventuelle gentagelsestilfælde kan knallerten konfiskeres.
© Copyright 2021 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
112
![]() Bilist overså knallert i højresving 112 | ![]() | ![]() Sprit og narko i blodet på lille knallert 112 |
![]() | ||
![]() Stjal bilnøgle og bil | Har du set den? 112 | ![]() | ![]() Totenschlæger med i bilen 112 |
![]() |