Del på Facebook   Print siden

1500 mennesker dukkede op til Inger Støjbergs fest for dansk landbrug

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 9. april 2024 kl. 12:00

1500 mennesker dukkede op til Inger Støjbergs fest for dansk landbrug
Pressefoto Danmarksdemokraterne


Med pølser, dundertaler og øl, der i weekendens anledning var omdøbt til ’en nejer’, holdt Inger Støjberg lørdag en fest for dansk landbrug.

Danmarksdemokraternes frontkvinde har i lang tid været bannerfører for de mennesker i Danmark, der siger klart nej tak til en CO2-afgift på dansk landbrug. Lørdag kom så den foreløbige kulmination, da 1500 mennesker var mødt op på gården ’Kirkegaard’, der ligger 20 minutter udenfor Randers.

Her havde Danmarksdemokraterne inviteret til CO2-Rally i protest mod regeringens idé om at påføre dansk landbrug en CO2-afgift som det eneste land i hele verden.

Foruden en tale fra formanden selv, bød arrangementet også på taler fra partiets politiske ordfører, ungdomspartiets formand og spidskandidaten til sommerens Europa-Parlamentsvalg, Kristoffer Storm.

Men hvis man ser bort fra talerne, så mindede arrangementet så langt fra et hvilken som helst andet politisk arrangement. Inger Støjberg havde også sørget for slush ice, øl/vand, pølser – og derudover var der også sørget for hoppeborg og rodeotyr, så alle aldre kunne være med.

”Det var et super godt arrangement, hvor vi heldigvis fik talt om det gode, som dansk landbrug gør for os. Jeg kan helt ærligt ikke forstå, hvis vi i Danmark skal gå enegang og være det eneste land i hele verden, der påfører vores landbrug en CO2-afgift, der kommer til at koste så mange arbejdspladser i landdistrikterne, ” siger Anette Jensen, der selv er medlem af partiet.

Selv er Inger Støjberg på bagkant af arrangementet godt tilfreds med afviklingen. For hende betød det allermest, at hun sammen med de mange fremmødte kunne sende en klokkeklar besked til dansk landbrug om, at hun kommer til at kæmpe imod en CO2-afgift til den bitre ende.

”Dansk landbrug er allerede rigtig godt i gang med den grønne omstilling. Det finder man også ud af, hvis man bevæger sig ud på en gård. På bare to år har Arlas landmænd for eksempel reduceret deres CO2-udledning med en millioner ton, og det viser jo bare, at landbruget sagtens kan, hvis landmændene bare får lov,” siger Inger Støjberg.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Fjordkommune henter grøn inspiration på studietur
Fjordkommune henter grøn inspiration på studietur
Mariagerfjord og omegn
49 år med venskab og fodbold: HB-Fodbold byder velkommen til Storm IF på Hadsund Stadion
49 år med venskab og fodbold: HB-Fodbold byder velkommen til Storm IF på Hadsund Stadion
Mariagerfjord og omegn
Den Internationale Menstruationsdag: 9 ud af 10 danske kvinder lider af menstruationssmerter
Den Internationale Menstruationsdag: 9 ud af 10 danske kvinder lider af menstruationssmerter
Mariagerfjord og omegn
135 deltagere til det traditionsrige St. Økssø Løb
135 deltagere til det traditionsrige St. Økssø Løb
Mariagerfjord og omegn
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: LAN Party i Øster Hurup
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: LAN Party i Øster Hurup
Mariagerfjord og omegn
Indkomsterne er vokset markant over 10 år: +13,9 procent i Mariagerfjord kommune
Indkomsterne er vokset markant over 10 år: +13,9 procent i Mariagerfjord kommune
Mariagerfjord og omegn
Sct. Clemens Kirke og Grænseforeningen Randers-Mariagerfjord holder grundlovsmøde
Sct. Clemens Kirke og Grænseforeningen Randers-Mariagerfjord holder grundlovsmøde
Mariagerfjord og omegn
Varsling om kraftig regn og lokale skybrud tirsdag
Varsling om kraftig regn og lokale skybrud tirsdag
Mariagerfjord og omegn
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: Hestehygge i Hadsund
Aktiv Ferie i Mariagerfjord: Hestehygge i Hadsund
Mariagerfjord og omegn
Danmarks største valgfest i Mariager
Danmarks største valgfest i Mariager
Mariagerfjord og omegn
Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev