Del på Facebook   Print siden

1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord

Mariagerfjord og omegn
Fredag 3. juli 2020 kl. 09:45

1,4 mio. kroner til sommersjov for børn og unge i Mariagerfjord
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Ekstrabevilling: Folketingets sommerpakke sikrer børn og unge en god sommerferie trods coronakrisen

Fyrkatspillet er en af foreningerne, der laver ekstra aktiviteter i løbet af sommeren.

Mange børn og unge har haft det svært under coronakrisen. De har savnet de sociale fællesskaber i skolen og foreningslivet og nogle er tilmed sakket agterud rent fagligt. Derfor har et bredt flertal i Folketinget vedtaget at øremærke 200 millioner kroner til aktiviteter for børn og unge i skolernes sommerferie. Mariagerfjord Kommune får 1,4 millioner kroner.

Det vækker glæde hos Jane Grøn, der er formand for kommunens kultur- og fritidsudvalg.

- Det er dejligt, at sommerpakken giver os mulighed for at sætte ekstra turbo på vores sommeraktiviteter for børn og unge. Ungdomsskolen og biblioteker er i fuld gang med at planlægge aktiviteter og tilbud i samarbejde med foreninger og institutioner. Desuden har vi afsat en pulje på 150.000 kroner så foreninger kan søge tilskud, siger Jan Grøn.

Foreninger bakker op
Mange foreninger har allerede meldt sig på banen. Blandt andet laver IK Rosendal en fodbold camp og gymnastikken tilbyder sommergymnastik, Red Barnet arrangerer en tur på fjorden for børn og deres familie. Foreninger kan stadig nå at byde ind, hvis de skynder sig. Sidste frist for at byde ind på puljen er nemlig 7. juli.

Ungdomsskolen rykker ud
Ungdomsskolen rykker ud med en campingvogn og tænder op i grillen for at tilbyde et positivt fællesskab for unge, der måske ikke har de store sommerplaner. Her vil der være street shows og workshops med bmx i forskellige byer. En række ungdomsklubber holder sommeråbent og ungdomsskolens hurtige RIB-båd vil suse rundt på fjorden.

Kommunens svømmehaller har ekstraordinært åbent, og der er fri entre for børn og unge op til 17 år.

Mariagerfjord Bibliotekerne og Rollespilsakademiet laver spionakademi, der byder på sjovt og actionfyldt rollespil, hvor deltagere blandt andet bliver trænet i flyvefærdigheder, spionage og skydetræning med ufarlige NERF-guns.

Sebastian Klein fortæller

I Hadsund Kulturcenter bringer Sebastian Klein og Vicky Knudsen børnene igennem en hæsblæsende fortælling om den fortryllende natur, vi har lige uden for døren. Fra dinosaurernes hersken på jorden til asteroiden, der slog dem alle omkuld, og de fantastiske dyr, der opstod derefter. For hvad er det der evolution egentlig? Og er de egentlig særlig seje, de dyr der lever i Danmark?

Skolehjælp på vej

På skoleområdet er man på trapperne med aktiviteter og tilbud, der skal hjælpe eleverne med at lukke faglige huller, der kan være opstået som følge af skolelukningen.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Mariagerfjord og omegn

Efterskoleelever skal have forsikringer med hjemmefra
Efterskoleelever skal have forsikringer med hjemmefra
Mariagerfjord og omegn
Dyrenes Beskyttelse: Pas på kæledyrene under hedebølgen!
Dyrenes Beskyttelse: Pas på kæledyrene under hedebølgen!
Mariagerfjord og omegn
Byrådet i Mariagerfjord kommune inviterer til borgermøde om budget 2021
Byrådet i Mariagerfjord kommune inviterer til borgermøde om budget 2021
Mariagerfjord og omegn
Trafikkaos på skolevejene
Trafikkaos på skolevejene
Mariagerfjord og omegn
Udendørs badefaciliteter er pragtfuld luksus
Udendørs badefaciliteter er pragtfuld luksus
Mariagerfjord og omegn
Rigspolitichef: Reglerne er til for vores alle sammens skyld
Rigspolitichef: Reglerne er til for vores alle sammens skyld
Mariagerfjord og omegn
Besøg Danmarks største legeplads
Besøg Danmarks største legeplads
Mariagerfjord og omegn
KL og Danske Regioner anbefaler brug af mundbind i sygetransport og FlexTrafik
KL og Danske Regioner anbefaler brug af mundbind i sygetransport og FlexTrafik
Mariagerfjord og omegn
Ældre ægtepar overfaldet – 43-årig mand fremstilles i grundlovsforhør
Ældre ægtepar overfaldet – 43-årig mand fremstilles i grundlovsforhør
Mariagerfjord og omegn
På baggrund af de stigende smittetal har regeringen besluttet, at forsamlingsforbuddet ikke bliver hævet yderligere lige nu.
På baggrund af de stigende smittetal har regeringen besluttet, at forsamlingsforbuddet ikke bliver hævet yderligere lige nu.
Mariagerfjord og omegn
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev