Del på Facebook   Print siden

12 minkfarme er testet positive for COVID-19 siden i fredags

Her og Nu
Mandag 12. oktober 2020 kl. 21:34

12 minkfarme er testet positive for COVID-19 siden i fredags
Arkivbillede


Af Klaus Hansen

Aflivning af syge og raske mink i samme område skal stoppe stor smittespredning

Fødevarestyrelsen er bekymret for udviklingen, og forklarer, at aflivningen af COVID-19 smittede mink og raske mink i omegnen er nødvendig for at mindske risikoen for smittespredning til samfundet.

Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndighederne er bekymrede for det store og hastigt voksende reservoir af smitte, der er på mange minkfarme i Jylland lige nu. I dag er 76 minkfarme blevet testet positive for COVID-19, og tallet stiger dagligt. Siden i fredags er der alene kommet 12 flere smittede minkfarme til.

Fødevarestyrelsen har sat et stort arbejde i gang for at få aflivet COVID-19 smittede mink samt de mink, som befinder sig på farme, der ligger inden for en zone på 7,8 km fra en smittet farm.

"Statens Serum Institut og Københavns Universitet har analyseret risikoen for smittespredning fra minkfarm til minkfarm. Tallene viser, at de indbyrdes afstande mellem de første 20 smittede farme i to nordjyske kommuner, i 19 ud af 20 tilfælde var inden for en radius af 7,8 km. Det er udtryk for, at risikoen for smittespredning til andre minkfarme i nærheden er meget stor," siger beredskabschef i Fødevarestyrelsen, Nikolas Kühn Hove og uddyber:

"Minkavlerne er havnet i en forfærdelig situation, som vi i Fødevarestyrelsen har stor forståelse for. Men med den hastighed, som vi kan se, at smitten spreder sig mellem minkfarmene i Jylland, er vi nødt til at aflive minkene hurtigst muligt, så vi undgår, at smitten spreder sig til flere farme i områderne og i værste fald videre til mennesker."

Fødevarestyrelsen får bl.a. hjælp fra politiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret, Landbrugsstyrelsen og Naturstyrelsen til aflivningsarbejdet.

"Sundhedsmyndighederne og Fødevarestyrelsen ved endnu ikke nok om COVID-19 til at kunne fortælle, hvordan og hvorfor virusset kommer ind på farmene, og hvad smitterisikoen er for samfundet. Smitteopsporingen på nogle minkfarme tyder dog på, at mink er blevet smittet af mennesker, som har COVID-19. Samtidig ved vi, at mink er særligt modtagelige over for COVID-19. Derfor er det utroligt vigtigt, at alle, som er på en minkfarm, bruger særlige værnemidler," siger Nikolas Kühn Hove.

Fødevarestyrelsen og sundhedsmyndighederne anbefaler også, at personer, der arbejder med mink, og andre som besøger minkfarme, lader sig teste for COVID-19 én gang om ugen.

Fødevarestyrelsen er sammen med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen ved at undersøge, om også vilde rovdyr kan være smittet med COVID-19, og dermed kan have spredt smitte til minkfarme i det nordjyske.

© Copyright 2020 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Her og Nu

Borgmester Mogens Jespersen: Lad os stå sammen og hjælpe lokalsamfundet
Borgmester Mogens Jespersen: Lad os stå sammen og hjælpe lokalsamfundet
Her og Nu
Den økonomiske hjælp til idrætten er livsvigtig
Den økonomiske hjælp til idrætten er livsvigtig
Her og Nu
Dan Cake A/S tilbagekalder brunkager af mærket ´Brød COOPerativet´
Dan Cake A/S tilbagekalder brunkager af mærket ´Brød COOPerativet´
Her og Nu
Julemærket 2020 er på gaden
Julemærket 2020 er på gaden
Her og Nu
Flypassagerer venter forgæves på refusion: transportministeren kaldt i samråd
Flypassagerer venter forgæves på refusion: transportministeren kaldt i samråd
Her og Nu
Hold fast i din pension – også gennem svære tider
Hold fast i din pension – også gennem svære tider
Her og Nu
Stinesminde | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Stinesminde | Weekendens sang fra Fjordavisen.nu
Her og Nu
Husk energien, når du flytter
Husk energien, når du flytter
Her og Nu
Vigtig idrætsundtagelse for børn
Vigtig idrætsundtagelse for børn
Her og Nu
Vintertid og mørke landeveje - tid til at få styr på lys og reflekser
Vintertid og mørke landeveje - tid til at få styr på lys og reflekser
Her og Nu
Tilbudsaviser og magasiner:


Regionale, Nationale og Internationale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev