De 3 arveklasser og testamentet

Sponsorerede artikler
Tirsdag 10. juli 2018 kl. 12:58

Arkivbillede

Man kan have mange gode grunde til at få oprettet et testamente. Måske har du hørt om arveklasserne og synes ikke, at de passer til dine ønsker...
.
Af Klaus Hansen

Den arvelov, der er gældende tager udgangspunkt i, at man ønsker, at ens børn og ægtefælle får hovedparten af arven. Har man andre man gerne vil betænke med en stor del af sin arv, er man nødt til at skrive et testamente.

Gode grunde til at oprettet et testamente
Det er ikke alle for hvem, de nærmeste familiemedlemmer er de mennesker, der er tættest på dem i deres liv. Der er mange, der har venner, som af den ene eller anden grund spiller en større rolle i deres tilværelse end deres forældre.

Måske er du tættere på dine fætre og kusiner end på dine søskende? Fætre og kusiner er bare slet ikke med i de tre arveklasser og får kun del i din arv, hvis du betænker dem i et testamente. Der er mange familier nu til dags, som er sammenbragte og derfor ikke passer ind i arvelovgivningen.

Måske ønsker du, at din ægtefælles særbørn skal have lige så stor en andel af din arv som dine egen børn? Eller måske er du og din samlever ikke gift og får derfor ikke del i hinandens arv, når den ene dør? Med mindre I altså opretter et testamente, der angiver jeres ønsker.

De gældende arveklasser
Arv fordeles efter arvelovgivningens anførte arveklasser, hvis ikke der er et testamente, der angiver noget andet. Der er tre arveklasser og det virker på den måde, at hvis ikke der er nogle arvinger i den første arveklasse, så arver dem i anden arveklasse og er der heller ikke nogen i anden arveklasse, så arver dem i tredje arveklasse. Er der slet ingen arvinger går arven til statskassen. Som nævnt tidligere skal man være opmærksom på at fætre og kusiner slet ikke figurerer i arveklasserne.

Arveklasserne er som følger:
• I den første arveklasse hører børn og ægtefælle til. Er der både børn og ægtefælle deler disse arven. Ægtefællen får halvdelen og den anden halvdel deles ligeligt mellem børnene. Er der kun en ægtefælle eller kun børn tilfalder hele arven enten ægtefælle eller børn.

• I den anden arveklasse hører afdødes forældre, søskende samt søskendebørn til. Lever forældrene er det dem, der får arven. Er de derimod døde, er det afdødes søskende, der arver, og er de døde, er det niecer og nevøer, der arver.

• I den tredje arveklasse hører afdødes bedsteforældre til. Er de døde arver deres børn altså afdødes fastre, mostre, farbrødre og morbrødre.

Hvem bør skrive et testamente
Det er naturligvis meget individuelt, hvem der bør skrive et testamente. Det kommer helt an på ens livsomstændigheder, og den familiære situation man er i. Familiemønstrene er blevet meget mere komplekse og det er derfor slet ikke sikkert arveloven tilgodeser dem du selv ønsker at tilgodese.

Men generelt kan man sige, at ugifte par, der lever sammen bør skrive et testamente. Ellers er de slet ikke sikret, hvis der sker den ene part noget. Som ugifte samlevende arver man nemlig ingenting efter hinanden, uanset hvor længe man har boet sammen og uanset, om man har børn sammen. Det kan betyde stor økonomisk krise, hvis man for eksempel ejer et hus sammen.

Dør den ene skal børnene arve alt efter den afdøde og er der ingen børn er det afdødes forældre osv., der arver det hele. Den efterlevende samlever står således med meget dårlige kår og kan måske ikke købe børn eller forældre mv. ud af den afdødes del af huset og må derfor sælge det fælles hjem.

Udvidet samlevertestamente
Som samlevende, der har boet sammen i minimum 2 år eller har børn sammen/venter barn sammen, er det muligt at oprette et udvidet samlevertestamente. Med det er man næsten lige så godt stillet ,som hvis man gifter sig. Man kan dog stadig ikke sidde i uskiftet bo. Heller ikke selvom I kun har fælles børn.