To glade modtagere af donationerØster Hurup/BælumMandag 11. juni 2018 kl. 18:00 . Af Helle Schiønning Bælum Borgerforening har fået overrakt kr. 7.500 til brug for nye gulve i Bælum Skovpavillion. Lokalerne bruges flittigt og der slides på tingene, og man vil gerne have, at det fremstår fint og brugbart for de mange, der kommer som brugere, forklarer formand Christian Riber fra Bælum Borgerforening. På det lille billede overrækker erhvervsrådgiver Steffen Holmgren Nielsen fra Jutlander Bank´s afdeling i Hadsund, det synlige bevis til formanden. Øster Hurup Havn har også fået overrakt kr. 4.000 til indkøb af nye fiskenet samt fiskestænger til at brug for krabbejagten. Mange børn og forældre har meget fornøjelse af krabbe-banen på havnen, der er til stor morskab og underholdning for de mange, der hele tiden bevæger sig rundt på Ø. Hurup Havn. På det store billede overrækker souschef Dorthe Gade fra Jutlander Bank i Hadsund gaven til havnefoged Brian Andersen samt formand for havnen Niels Rasmussen.
|