Hobro Handel byder på lørdagskoncert med Rock NalleHobroOnsdag 16. maj 2018 kl. 17:00
Hobro Handel har hyret NALLE & HIS CRAZY IVANS som er gratis lørdagsunderholdning i Hobro på lørdag d. 19. maj . Af Helle Schiønning Hobro Handel har i 2018 valgt at sætte mere fokus på lørdagshandel i byen. Hertil er der engageret 6 kendte kunstnere hvor de første – Sussi og Leo - var på besøg i april måned. På lørdag, den 19. maj ruller scenevognen så ind med Danmarks førende rock- og soulsanger Nalle og hans trio, fortælles der fra Hobro Handel. Her får du 45 minutters GRATIS koncert for fuld udblæsning på Store Torv og alle kan glæde sig til en festlig start på lørdagshandel i Hobro. Noget om Rock Nalle Danmarks førende rock- og soulsanger Nalle er efterhånden lige så kendt for sine fortolkninger af blues- og rootsmusik. Det er blevet til tre fremragende plader fra Theessink, Nalle & Møller, hvoraf to har opnået hæderen ”Årets Danske Blues Album”. I 2008 blev det til endnu et trio samarbejde: ”Chapel Hill” – et helt specielt samarbejde mellem de amerikanske bluesstjerner Kent ”Omar” Dykes og Magic Slim Med uforfalsket spilleglæde i en afslappet stemning er tre store sangere samlet omkring en helt nede jorden fortolkning af en række dybt originale udgaver af kendte og ukendte bluessange. Et samarbejde, der har høstet mange anmelderroser, og som har vakt opmærksomhed i den internationale bluesverden. 2009 Nalle har nu sin helt egen trio/kvartet : NALLE & HIS CRAZY IVANS. Trioen har optrådt overalt i hele Danmark og har ligeledes optrådt ved flere lejligheder i udlandet, både i fjernøsten + Frankrig, Spanien, Tyskland, England, Canada, Italien og Norge. Det var efterhånden et publikumskrav, at også denne trio/kvartet blev dokumenteret på plade : I 2009 kom så det Grammynominerede album “BACK TO THE ROOTS” fra 2009 – CLOSER TO THE BONE kom i 2015. Bandet: Rock Nalle: Vokal/guitar Ivan sand : Guitar / Vocal Henning Kaae : Guitar Hobro Handel glæder sig til at se både dig og Rock Nalle på lørdag!
|