Hobro er i udvikling og vores MENY-butik skal følge med

Hobro og omegn
Tirsdag 15. maj 2018 kl. 21:00

Hobro er i udvikling og vores MENY-butik skal følge med
Lørdag den 12. maj 2018 slog MENY Hobro dørene op til en ombygget og moderniseret butik


Salgs- og drift direktør i MENY Kennet Berlin: Kunderne omkring Hobro vil os og vi vil dem – derfor har vi netop investeret ca. 9 mio kroner i MENY butikken i Hobro....
.
Af Klaus Hansen

Lørdag den 12. maj slog MENY Hobro dørene op til en ombygget og moderniseret butik – En butik som har fået et løft på stort set alle afdelinger. Mest synlig er nok den store frugt og grønt afdeling der møder en som det første når man kommer ind i butikken, og den meget større og åbne slagter og delikatesse afdeling.

På åbningsdagen var salg og driftsdirektør i MENY Kennet Berlin også at finde i den nye butik. - Vores MENY-butikker skal passe til det lokale og give den lokale købmand sammen med de øvrige MAD-arbejdere de bedste rammer og muligheder for at servicere ud fra de lokale ønsker og behov.

Hobro er en by i udvikling, god placering og med et voksende opland til butikken, så naturligvis skal byens fødevaremarked MENY Hobro følge med op i niveau, udtaler Kennet Berlin til fjordavisen.nu

MENY i Danmark blev født i foråret 2015, hvor 190 SuperBest butikker skiftede navn til MENY.

- Siden MENY blev født har vi haft en plan for de enkelte butikker. Nu kom tiden så til at give butikken i Hobro en tiltrængt omgang, hvor stort set alle afdelinger er blevet moderniseret og store energiforbedringer på køl- og lyssiden i butikken, fortæller Kennet og afslutter: - MENY Hobro har været en god butik igennem tiden og med denne investering på ca. 9 mio kroner er vi klar til at servicere Hobro og omegn i fremtiden.

© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.