Pot´s ´n´Pan´s 10 års jubilæum.

Hadsund og omegn
Lørdag 14. april 2018 kl. 11:00

Pot´s ´n´Pan´s 10 års jubilæum.
Pot´s ´n´ Pan´s


Det lokale steelband, hvis fulde navn er “Pot´s ´n´Pan´s Village Band” har netop afholdt den årlige generalforsamling...
.
AF Klaus Hansen

- Og det er faktisk jubilæum, da det netop i år er præcis 10 år siden, at foreningen blev dannet. Bevares, orkesteret havde eksisteret nogle år i forvejen, men i 2008 besluttede vi, at blive en forening, fortæller Per Værum Mikkelsen og fortsætter:

- Foreningens navn er egentlig “Landsbymusikken”, men da “Pot´s ´n´ Pan´s” er den eneste underafdeling, udgør bandets medlemmer hele foreningen.

- I foreningens vedtægter står der bl.a., at vi har som formål: “...at medvirke til socialt samvær omkring rytmisk musik.” og “...at styrke de musikalske aktiviteter i landsbyerne.” - to formål, som vi selv mener, at vi opfylder til fulde. Vi styrker bl.a. også de musikalske bånd mellem landsbyerne i den østlige del af Mariagerfjord Kommune, da vores medlemsskare tæller folk fra både Helberskov, Als, Skelund, Veddum og Hadsund.

- På generalforsamlingen den 4. april 2018, blev Lasse Korsgaard Jensen valgt som ny formand, Per Værum Mikkelsen som ny næstformand, mens Malene Kragelund blev genvalgt som kasserer.

- Vi er i dag 8 medlemmer, som øver på vores olietønder, trommer, congas, diverse rytmeinstrumenter m.m. hver onsdag aften kl. 19.00 - ca. 21.00 i Hadsund Skoles musiklokale. Vi tager også gerne ud og optræder - mod beskeden betaling forstår sig (så vi får råd til nye instrumenter, stemning af de eksisterende o.s.v.).

- Da vi som sagt “kun” er otte i den faste stab, er vi ret skrøbelige, hvis en eller flere melder afbud. Vi er derfor altid på jagt efter nye medlemmer. Så hvis du mener, at det kunne være noget for dig - og har du bare lidt rytme i kroppen - er du velkommen til at besøge os på Hadsund Skole en onsdag aften, eller evt. ringe på tlf. nr. 31443079.


© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.