Aktiv Prisen i Mariagerfjord 2018 – vinderen er Kenneth Jensen, Beierholm

Mariagerfjord og omegn
Tirsdag 13. marts 2018 kl. 16:00

Aktiv Prisen i Mariagerfjord 2018 – vinderen er Kenneth Jensen, Beierholm
Overrækkelse af Aktiv Prisen 2018 til Kenneth Jensen af Erhvervschef Michael Christiansen (tv) og formand Franz Cuculiza (th)


Aktiv Prisen i Mariagerfjord 2018 – vinderen er Kenneth Jensen, Beierholm
Marie Louise Kastberg & Michael V. Jensen
Traditionen tro uddelte Mariagerfjord Erhvervsråd ”Aktiv Prisen” ved sin generalforsamling mandag d. 12. marts...
.
Af Klaus Hansen

Aktiv Prisen tildeles en gang årligt for en ekstraordinær erhvervsmæssig indsats eller en god idé i det forløbne år af relevans for erhvervsudviklingen i Mariager Fjord-området.

Ca. 90 fremmødte deltog i afstemningen om tildelingen af Aktiv Prisen 2018. Vinderen blev Kenneth Jensen, Beierholm. Ved indstillingen af Kenneth Jensen blev der lagt vægt på både hans rolle i forhold til den vækst og udvikling Beierholm har gennemgået, hans stærke rådgivningskompetence såvel som hans engagement i store og små virksomheders udvikling, samt hans mangeårige virke ved Hobro Erhvervsråd og siden Mariagerfjord Erhvervsråd.

Med Aktiv Prisen 2018 følger en præmie til en værdi af 10.000 kr., bestående af et særligt tilegnet maleri, som udarbejdes af kunstneren Anne Hjorth på baggrund af en snak med vinderen samt en mindre kontantpræmie.

De øvrige finalister var Charles Kastberg Christensen, CKC Property og Riantics A/S.

Tidligere vindere af Erhvervsrådets ”Aktiv Pris”:
2016/17 – PowerCon A/S
2015 – BM Byggeindustri
2014 – DAVA Foods (Tidligere Hedegaard Foods A/S)
2013 – Vebbestrup Flødeis
2012 – Hobro I.K.
2011 – Eurowind Energy A/S
2010 – Akzo Nobel

Der var blomster til de to øvrige finalister (billede), hvor Charles Kastberg Christensen grundet bortrejse var repræsenteret af hans hustru, Marie Louise Kastberg og Riantics ved Michael V. Jensen.



© Copyright 2024 Fjordavisen.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.