Generalforsamling hos Socialdemokraterne Mariagerfjord ØstMariagerfjord og omegnMandag 12. marts 2018 kl. 20:00
2017 var et travlt år hos socialdemokraterne i Mariagerfjord Øst . Af Helle Schiønning Formand Lene Nielsen kunne se tilbage på et travlt år for socialdemokraterne i Mariagerfjord Øst på den velbesøgte Generalforsamling, som i år foregik på Als Kro. De netop overståede valg til Byråd og Regionsråd har været de største opgaver i årets løb, og ved begge valg kunne Socialdemokratiet glæde sig over, at Socialdemokratiet blev det største parti i Mariagerfjord, men Borgmesterposten desværre gik til anden side pga. valgsamarbejder. På valg til bestyrelsen var: Mariane Enevoldsen, Lene Abrahamsen og Helge Petersen. Alle blev valgt uden modkandidater. Som suppleanter blev Lene Thomsen og Gitta Brams valgt. Under Generalforsamlingen var der gode oplæg fra Leif Skaarup om arbejdet i Byrådet, fra Lis Mancini i Regionsrådet og fra Folketingsmedlem Per Husted fra Christiansborg. Spørgelysten var stor, og der var bl.a. god debat om, hvordan man kunne få inddraget endnu flere i arbejdet over hele året ,og hvad der er særligt vigtigt for socialdemokratiet lokalt og også nationalt. Blandt de store opgaver i det kommende år er at få forberedt næste Folketingsvalg, hvor det igen er Per Husted, som er den lokale spidskandidat. Per Husted blev ved sidste valg – trods et højt stemmetal og rigtig god lokal opbakning – kun 1. suppleant, men har været indkaldt som folketingsmedlem flere gange. Det er han også i øjeblikket, men målet er klart, at Mariagerfjord skal have en fast lokalt repræsentant valgt i og bosat i Mariagerfjord. Så frem mod næste Folketingsvalg vil det være det vigtigste budskab, slutter Lene Nielsen formand for Socialdemokratiet Mariagerfjord Øst.
|